Forskning og viden

It-baseret inklusion

Erfaringerne fra satspuljeprojektet viser, at det er muligt at fremme inklusion af folkeskoleelever med udviklings- og opmærksomheds-forstyrrelser ved brug af inkluderende it-baserede læringsformer.

Formål

Forskningsprojektet ididakt undersøger og afprøver digitale læringsressourcer, der kan bidrage til øget faglig og social inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer i folkeskolens almindelige undervisning. Projektet retter sig mod ledere, lærere og pædagoger på skoler, som søger inspiration til arbejdet med elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Erfaringerne fra forskningsprojektet formidles på www.ididakt.dk, Her kan praktikere finde inspiration til arbejdet med it-baseret inklusion i forhold til elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen.

Hovedpointer

Ididakt-projektet viser, at det er muligt at fremme inklusion af elever med udviklings- og opmærksomheds-forstyrrelser ved brug af inkluderende it-baserede læringsformer.

Eleverne får styrket mulighederne for at deltage og bidrage i den almene undervisning i folkeskolen.

Projektet identificerer fem kategorier af understøttende interventioner baseret it:

  • Struktur og overblik:

    Der anvendes forskellige teknologier til at skabe struktur, overblik og opmærksomhed, som leder eleverne gennem skoledagen, og som giver dem mulighed for at opnå empowerment og selvmestring. Når eleverne oplever en god og struktureret start på dagen ved hjælp af digitale og/eller analoge struktur- og overbliksredskaber, handler de mere hensigtsmæssigt i løbet af skoledagen.
  • Skærmning og fokus:

    Høreværn, lydforstærkning og virtuel tilstedeværelse kan skabe gode arbejdsforhold for eleverne. Projektet viser, hvordan forbedrede lydforhold i klasseværelset påvirker eleverne fysisk og fagligt. Disse redskaber hjælper eleverne til at være rolige, stille, opmærksomme, koncentrerede og deltagende, så de er bedre i stand til at kunne høre og forstå lærernes instruktioner.
  • Differentiering og forståelse:

    Digitale bøger, digitale faglige portaler, kompenserende læse- og skriveteknologier, læringsspil, digitale træningsressourcer er nogle af de redskaber, som gør det nemmere for lærerne at tilbyde eleverne differentierede materialer og medietyper. Redskaberne hjælper eleverne i arbejdet med det faglige indhold. Lærere med specialpædagogisk og teknologisk indsigt kan anvende disse redskaber i planlagte indsatser og derved tilbyde eleverne udfordringer tilpasset deres færdigheder så selvsikkerhed og flow muliggøres.
  • Produktion og formidling:

    Digitale skriveskabeloner, digitale kompenserende redskaber m.m. anvendes som hjælp i undervisningssituationen. Redskaberne giver eleverne mulighed for at visualisere og fremvise deres viden, kontrollere processen, opleve ejerskab og selvmestring i opgaveløsningen.
  • Dialog og samarbejde:

    It-baserede indsatser kan støtte eleverne til at deltage og bidrage i dialog og samarbejde om faglige emner og indgå i klassens fælles læringsudvikling ved bevidst, pædagogisk brug af mulighederne i virtuelle læringsmiljøer som fælles faglige portfolier, fælles skriveprocesser, fildeling mv.

Refleksioner og erfaringer

Ididakt-projektet fremlægger refleksioner og erfaringer fra skoleledere, lærere og elever i forbindelse med it-baserede læringsformer og inkluderende undervisning:

Skolelederne:

  • Skolelederne udtrykker, at der skal udvikles organisatoriske rammer, der giver øget fleksibilitet i leveringen af ressourcer og støtte i arbejde med inklusion.

Lærerne:

  • Det er vigtigt, at skolens lærere, der står med inklusionsopgaven til daglig, har viden om elever med særlige behov, som eksempelvis elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser og adgang til vidensdeling og professionel sparring.
  • Lærerne beretter, at elevgruppen ønsker at deltage i det sociale fællesskab, og at der bør iværksættes pædagogiske interventioner, som fokuseret søger at fremme dette, ligesom undervisningen skal tilrettelægges og afvikles på en måde, så indhold og aktiviteter fremmer elevernes motivation og meningsskabelse. Desuden er opmærksomhed på udvikling af elevernes selvværd en nødvendighed.

Eleverne:

  • I forhold til de faglige krav ønsker fokuseleverne mindre hold, makkeropgaver, og bedre tid til opgaverne. Der er samtidig ønsker om mere bevægelse og leg i timerne.
  • Forholdet til de voksne betyder meget for eleverne.

Der er generelt en tiltro til, at it-baserede læringsformer kan være et støttende redskab i inklusionsmæssig sammenhæng.

Perspektivering

Ididakt-projektet pointerer, at der er behov for at udvikling og implementering af it-baseret inklusion prioriteres, hvis det skal virke i større skala. Der skal prioriteres både i forhold til den faktiske tilvejebringelse af hardware/software, men også organisatoriske og personalemæssigt. Der er således behov for en overordnet samlet organisatoriske ramme, der kan være anvisende og støttende for både den enkelte lærer, teams, forældre og elever, hvis inklusionen skal lykkes på en på skole.

Faktaoplysninger

Forskningsprojektet er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet med satspuljemidler og Aalborg Universitet. Det er udgivet i 2017.

Projektet er gennemført af: Hanne Voldborg Andersen (projektmedarbejder og Ph.d.-studerende), Elsebeth Korsgaard Sorensen (professor og projektleder), Kristine Jensen de López (professor) og Rune Hagel Skaarup Jensen (videnskabelig assistent), Forskningsenheden D4Learning, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

I forskningsprojektet indgår 556 elever fra 1.-10. klasse, heraf 56 fokuselever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser eller lignende vanskeligheder.

De 566 elever er fordelt på 11 skoler i 3 kommuner, som i alt deltager med 26 klasser og 46 lærere.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.