Artikel

Sådan kan du som lærer bruge de nationale test

De nationale test er et evalueringsværktøj, der kan understøtte pædagogiske indsatser på skolen.

Et evalueringsværktøj

De nationale test måler elevernes faglige niveau inden for de områder i fagene, der testes i. Testene kan bruges til at undersøge, om elever, klassen og/eller grupper har faglige styrker og svagheder inden for disse områder i fagene.

Når den enkelte elev har gennemført flere test i det samme fag, kan resultaterne fra de enkelte testforløb sammenlignes. Det bliver hermed muligt at vurdere elevens og klassens faglige progression inden for de områder, der testes i.

Resultaterne fra de nationale test kan indgå i den samlede faglige vurdering af dine elever og dine klasser sammen med din øvrige viden om eleverne og klasserne. Som lærer får du igennem et testresultat fra de nationale test ikke en detaljeret faglig viden om den enkelte elev, som kan stå alene.

De nationale test er et supplement til de øvrige evalueringsværktøjer, du anvender til faglig evaluering af dine elever og elevgrupper. Resultaterne fra de nationale test er velegnede til at give overblik over, hvilke elever og elevgrupper der særligt har brug for faglig udredning. Testene kan også bidrage til at fokusere vejlederes indsatser for særligt udfordrede eller dygtige elever og på den baggrund støtte klasser fagligt.

 

Pædagogisk brug af de nationale test i geografi

Den frivillige nationale test i geografi gennemføres på 8. klassetrin. Testen i geografi afdækker følgende tre profilområder:

  • Naturgrundlaget
  • Kulturgeografi
  • At bruge geografi

De tre profilområder svarer ikke direkte til færdigheds- og vidensområderne i Fælles Mål for geografi, men der er tæt kobling mellem det faglige indhold, som testes inden for de tre profilområder, og færdigheds- og vidensområderne.

En elev, der får et testresultat i de laveste resultatkategorier, vil med stor sandsynlighed være fagligt udfordret i faget geografi. Om elevens udfordringer i geografi er størst inden for naturgrundlaget, kulturgeografi eller at bruge geografi kan ikke læses direkte ud af testresultatet, og der formidles ikke specifik viden om, hvorvidt udfordringer skyldes andet end faglige problematikker.

For at anvende resultatet fra de nationale test didaktisk og tæt på eleven, er det derfor nødvendigt at supplere resultatet fra testen med viden fra andre evalueringsværktøjer, der kan give en faglig afdækning af elevens delfærdigheder og samlede kompetencer, som læreren kan handle på. Herefter kan læreren igangsætte målrettede indsatser, der understøtter elevens behov.

Læreren kan også ved enkelte elever supplere resultatet fra testen ved at se på, hvordan eleven har besvaret opgaverne i testen.

 

Case: Geografi

Herunder beskrives eksempler på, hvordan testen i biologi konkret kan anvendes pædagogisk på skolen, når den sættes i spil sammen med andre evalueringsværktøjer.

Inddragelse af nationale test i geografi i skolens årsplanlægning

I 8. klasse kan eleverne tage den frivillige test i geografi i foråret. Skolens ledelse kan indkalde skolens naturfagsvejleder til et opfølgningsmøde på de frivillige test i geografi. Det giver geografilærerne mulighed for sammen at følge op på de tiltag, der besluttes efter analyserne af testresultaterne. Det kan være, at testresultaterne sammen med lærernes øvrige evalueringer i klasserne, giver anledning at sætte fokus på specifikke dele af geografiundervisningen. Øvrige evalueringer, der inddrages i opfølgningsmødet, kunne være andre lokale testresultater og forskellige skriftlige og mundtlige elevproduktioner- og observationer i klasserne.

Lærere og naturfagsvejleder drøfter testresultaterne på opfølgningsmøde

På opfølgningsmødet viser det sig, at der i en af 8. klasserne er en høj andel af meget dygtige elever, mens der i de to andre 8. klasser er en forholdsvis stor andel af elever, der præsterer under middel.

Lærerne og naturfagsvejlederen beslutter, på baggrund af resultaterne fra de nationale test og den øvrige viden lærerne har om klassernes faglige niveau i geografi, at der i den kommende tid skal holddeles i geografitimerne, ligesom 8. klassernes studietid inddrages til at understøtte undervisningen.

Studietiden

På skolen har eleverne en lektion ”Studietid” på 8. årgang. I forbindelse med opfølgningen på de nationale test besluttes det, at der i studietiden skal være fokus på, at eleverne kommer til at arbejde med:

  • Korte fokuserede forløb, der kan understøtte fagets genstandsfelter – herunder emner om demografi og erhverv samt befolknings- og erhvervsudvikling med inddragelse af små digitale simuleringer
  • Modeller og video/animationsprodukter, hvor der er fokus på emner, der omhandler demografiske variable og bymønstre.
  • Tekster fra blade, magasiner og hjemmesider, der beskæftiger sig med befolknings- og erhvervsudviklings betydning for levevilkår.

Holddeling

På baggrund af elevernes testresultater og øvrige evalueringer gennemgået på opsamlingsmødet inddeles eleverne i to hold. Hold 1 består af elever med resultater i kategorierne ”Under gennemsnittet” og ”En del under gennemsnittet”, mens hold 2 består af elever, der har resultater i kategorierne ”Gennemsnittet”, ”Over gennemsnittet” og ”En del over gennemsnittet”. Holddelingen vil foregå i to lektioner om ugen i fire uger.

Overordnet undervises der i samme emne, ”Demografi og erhverv”, på begge hold. Undervisningen tilpasses og differentieres på baggrund af elevernes styrker og udfordringer, ud fra den viden lærerne har om elevernes faglige niveau i geografi.

Hold 1 skal blandt andet arbejde med at undersøge forskellige lokalområders arealanvendelse, befolknings- og erhvervsforhold, samt levevilkår. Eleverne på hold 1 skal samtidig undersøge deres eget lokalområde ved hjælp af kort, feltarbejde og statistikker. Hold 2 skal i samme periode anvende kort og andre modeller til at undersøge og forklare sammenhænge mellem erhvervsudvikling og teknologisk udvikling i samfundet, og de skal undersøge andre årsager til demografiske, erhvervsmæssige og bymæssige mønstre. Undersøgelserne kan organiseres med udgangspunkt i ADI-modellen.

Opfølgning 

Efter de fire uger følges der op på undervisningen sammen med naturfagsvejlederen, og ud fra elevernes faglige udbytte vurderes det, om der er brug for yderligere tiltag i forhold til enkelte elever eller faglige tematikker inden for geografi.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.