Artikel

Flow i undervisningen – hvorfor, hvornår og hvordan?

Flow minder om det, vi kalder ”indre motivation”. Frans Ørsted Andersen opstiller i denne artikel guidelines til, hvordan du kan arbejde pædagogisk og didaktisk med henblik på at skabe flowfremmende miljøer i skolen. 

Flow er en særlig tilstand af fordybelse, engagement og fokuseret opmærksomhed. Selve flowoplevelsen er præget af en fornemmelse af mestring og ”opslugthed”, og samtidig ændres tids- og selvfornemmelsen. 

 

Flowtilstanden

Flowtilstanden giver muligheder for forbedret læring og trivsel hos eleven – og også hos læreren. Som noget nyt viser forskningen, at det også er sundt, både mentalt og fysisk, at være i flow – og at flow kan være et kollektivt fænomen, et såkaldt ”team-flow”. Det beskrives senere i artiklen.  

Flow-tilstanden minder desuden om det, der i motivationsteori kaldes ”indre motivation”. Her er eleven helt opslugt af en aktivitet og primært motiveret af selve processen. Motivationen stammer altså ikke fra ydre forhold som ros, karakterer eller pligt. Typiske flow-aktiviteter er spil, leg, dans, drama, håndværk, musikudøvelse og sport, men også dyb læsning af ”yndlingstekster” er et eksempel på flow, som mange har oplevet. Forskningen viser i øvrigt også, at innovative og kreative læreprocesser typisk er karakteriseret af mange flow-oplevelser.

 

En definition af flow

Den præcise videnskabelige definition har kun ændret sig lidt siden 1975, hvor begrebet første gang så dagens lys. Lad os se på en flowdefinition:

Flow er en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, som afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer sig. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed til overs til at tænke på noget uvedkommende eller til at bekymre sig over problemer. Bevidstheden og tidsfornemmelsen ændres (Ørsted Andersen & Hanssen, 2013).

Vi er altså i flow, når vi oplever, at:

  1. vi ved at koncentrere os, kan klare udfordringen (”det kører”, ”mestring”).
  2. vores normale tids- og selvfornemmelse forandres (”tiden flyver afsted” og ”jeg var forkølet, hostede og havde stoppet næse, men det glemte jeg helt”).
  3. vi føler, at der ikke er andet end aktiviteten ”inde på lystavlen” (”vi bliver helt opslugt”).

”Flow-triggers”

Hvis vi vil fremme muligheden for, at eleverne får flowoplevelser i skolens undervisning, kan vi se på de såkaldte flow-triggers. Det er forhold, der fremmer flow. Men det er ikke nemt, for flow-tilstanden er på mange måder en modsætning til den dominerende stressede, urolige, præstationskultur, som vi finder mange steder i dag. Samtidig er der paradoksalt nok også mange elever, der keder sig i skolen. Flow-tilstanden befinder sig midt mellem kedsomhed og stress og minder om det, der også kaldes ”zonen for den nærmeste udvikling”. Man kan dermed også sige, at forsøg på at skabe flow i undervisningen er en vej til undervisningsdifferentiering.

Herunder ses en liste over de typiske flow-triggers:

  1. Klare mål (eleven kender til klare og forståelige mål med aktiviteten).
  2. Noget er på spil (aktiviteten opleves som meningsfuld; den betyder noget, der er en pointe, den er vigtig). 
  3. Høj grad af indre motivation (eleven kan lide det, hun gør, og er engageret i processen).
  4. Feedback (eleven får på en eller anden måde løbende feedback om, hvordan det går).
  5. Balance mellem kapacitet og udfordring (eleven kan klare udfordringen ved at koncentrere sig og gøre sit bedste).
  6. Fravær af distraherende faktorer (eleven bliver for eksempel ikke afbrudt af andre elever, sms’er og lyde fra diverse gadgets
  7. Håndterbare, forståelige og præcise rammer og regler (eleven ved, hvad hun skal gøre, og hvordan det skal gøres).

Helt afgørende for arbejdet med flow i pædagogisk sammenhæng er den femte flow-trigger i listen ovenfor. Den handler om, at eleven har mulighed for at beskæftige sig med noget, der hverken er for svært eller for let, men lige nøjagtig kan klares, hvis eleven koncentrerer sig og anstrenger sig. Det kan for eksempel være en opgave, der ligger i den såkaldte flow-zone.

GSK - Frans Ørsted Andersen - Artikel - Flow diagram
© F. Ørsted Andersen

Flowzonen 

Flow opstår lettest i den zone, hvor vi sikrer balance mellem elevens kapacitet eller kompetence og den aktuelle opgaves eller udfordrings sværhedsgrad. Sådan som det ses i flow-modellen her.

Vi skal altså forsøge at sikre, at der i de aktiviteter, eleverne skal i gang med, er et match mellem elevernes forudsætninger og opgavernes sværhedsgrad – helt ligesom i undervisningsdifferentiering.

Det er centralt, at eleven har en følelse af at mestre noget, eller i det mindste har en oplevelse af at nærme sig mestring. Hvis opgaven er for besværlig, svær og uoverskuelig, og eleven ikke føler, at han/hun har en jordisk chance for at klare den, kan resultatet blive stress og en følelse af nederlag. Omvendt, hvis opgaven er alt for let, kan eleven føle ligegyldighed og kedsomhed. Der er ikke noget forkert ved hverken kedsomhed eller stress i små mængder, men netop i en læringssituation er det afgørende, at eleven ind imellem oplever en overensstemmelse mellem udfordring og evner.

 

Team-flow

Da flow-bestræbelser i undervisningen kan ses som en måde at arbejde med undervisningsdifferentiering på, er udfordringerne med de to begreber også de samme:  Elevernes individuelle flowzoner kan være på vidt forskellige niveauer, og hvordan tackler man lige det i en klasse med stor spredning?

En løsning kan være at fokusere på team-flow. Det sker, når en velfungerende gruppe i et tæt samarbejde om en konkret opgave oplever fælles flow i processen på trods af individuelle forskelle i niveau. Et konkret eksempel på en arbejdsform, der kan skabe gode rammer for team-flow er Cooperative Learning. I et flow-perspektiv vil det være særligt hensigtsmæssigt at have opmærksomhed på de dimensioner af arbejdsformen, der handler om gruppesammensætning, rollefordeling, gruppesolidaritet og aktivitetsskift.

Æstetiske læreprocesser, hvor vi lærer gennem flere sanser, forbindes også med en høj grad af flow. For eksempel kan det at observere fugle direkte i naturen og undersøge fjer og dun i biologilokalet for mange være mere flowskabende end alene at læse om det; men grundlæggende kan alt, hvad vi mennesker kan finde på at beskæftige os med, skabe flow, individuelt eller gruppevist.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Frans Ørsted Andersen, lektor, Ph.d. på DPU, Aarhus Universitet. Forsker i flow-tilstande og medlem af EFRN, ”European Flow Research Network”.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

 

Inspiration 

Læs mere om Cooperative Learning samt innovative og æstetiske læreprocesser i temaet om undervisingsformer:

Annette Hildebrand Jensen: Cooperative learning: Giv eleverne ordet - de vil elske dig for det

Bolette Kremmer Hansen: Innovative læreprocesser i skolen

Merete Cornet Sørensen og Bennyé D. Austring: Æstetiske læreprocesser i skolen


Forfatteren har blandt andet udgivet følgende publikationer, hvor der er fokus på flow i undervisningssammenhænge:

Ørsted Andersen, F. (2006). Flow og fordybelse – virkelystens og det gode livs psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Ørsted Andersen, F. & Hanssen, N. (2013). Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. Dansk Psykologisk Forlag. 

Ørsted Andersen, F. (2017a). Motiverende undervisning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag: Pædagogisk rækkevidde serien.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.