Artikel

Fagbogen: QIMMEQ kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund

Her finder du den dobbeltsprogede fagbog QIMMEQ kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund. Undervisningsmaterialet er tværfagligt og centrerer sig om slædehunden som fænomen. 

© Statens Naturhistoriske Museum

Bogen QIMMEQ kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund kan både læses som almindelig børnefagbog og bruges som grundlag for undervisning i skolen ved hjælp af det tilhørende undervisningsmateriale. Materialet er dobbeltsproget grønlandsk og dansk og er udarbejdet med henblik på undervisning i den grønlandske grundskoles mellem- og ældstetrin. Materialet kan imidlertid også indgå i undervisningen i den danske grundskole.

Hent fagbogen QIMMEQ kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund nederst på siden.

 

Bogens temaer

Både bog og undervisningsmateriale er inddelt i 25 temaer om den grønlandske slædehund og hundeslædekultur. Som lærer kan du frit vælge, hvilke opgaver eleverne skal lave og i hvilken rækkefølge. Der er en lærervejledning til alle opgaver med en beskrivelse af elevopgavens formål, hvad eleverne kan lære samt en vejledning til hvordan elevopgaven rent praktisk skal gennemføres.

Vær opmærksom på, at følgende temaer er slået sammen i lærervejledning/elevopgavehæfte: ’Slædehundens betydning’/’Polarekspeditioner’ og ’Forandringer og udfordringer’/’Slædehunde i dag’.

Bogens temaer: 

  1. Qimmeq immikkuullarissoq / En særlig hund
  2. Qimmeq qimuttoq ilisaritillugu / Tæt på slædehunden
  3. Qimmeq qanoq ittuua? / Hvad er en hund?
  4. Qimmit qimuttut allanut ilaqutariiaarneri / Slædehundens slægtskab
  5. Qimmeq qimuttoq sulisoq / Slædehunden på arbejde
  6. Qimmip qimuttup inuunera / Slædehundens liv
  7. Periutsit oqaatsillu / Adfærd og sprog
  8. Thule-kulturi / Thule-kulturen
  9. Qimmip qimuttup pingaaruteqarnera / Slædehundens betydning
  10. Issittumi ilisimasassarsiornerit / Polarekspeditioner
  11. Qimmeq qimuttoq pillugu oqaluasaatoqaq / En myte om slædehunden
  12. Qamutit / Slæden
  13. Pituuttat anuilu / Skagler og seletøj
  14. Qimuttoqatigiit / Hundespandet
  15. Ataveqatigiinneq / Kommunikation
  16. Qimmit qanoq paarineqarnissaati / At passe slædehunde
  17. Nukissaq nerisallu / Energi og føde
  18. Qimusserneq / På slædetur
  19. Allanngorarnerit unammilligassallu / Forandringer og udfordringer
  20. Qimmit qimuttut ullumikkut / Slædehunde i dag
  21. Qimmip qimuttup ilisarnaataanera / Slædehunden som symbol
  22. Suminngaanniit tamanna ilisimavarput? Itsarnisarsiorneq oqaluttuarisaanerlu / Hvor ved vi det fra? Arkæologi og historie
  23. Suminngaanniit tamanna ilisimavarput? Ilaqutariissutsit / Hvor ved vi det fra? Slægtskab
  24. Suminngaanniit tamanna ilisimavarput? Peqqinneq / Hvor ved vi det fra? Sundhed
  25. Suminngaanniit tamanna ilisimavarput? Nalitsinni qimmeq qimuttoq / Hvor ved vi det fra? Slædehunden i dag

 

Forskningsprojektet Qimmeq

QIMMEQ kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udgivet som en del af forsknings- og formidingsprojektet QIMMEQ – den grønlandske slædehund i samarbejde mellem forskere på Ilisimatusarfik og Københavns Universitet. I projektet har forskerne undersøgt den grønlandske slædehunds genetik, oprindelse og sundhed, og hundeslædekulturen som både historisk og levende kulturarv.

Læs mere om forskningsprojektet Qimmeq på ku.dk

 

Undervisningsmaterialet Qimmeq

QIMMEQ kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.