Artikel

Definition af talblindhed

Her kan du læse om, hvad talblindhed er. 

Den dokumenterede viden om talblindhed er begrænset, og der er ikke enighed i forskningen om, hvad talblindhed er, og hvordan det identificeres. Der er dog generel enighed om, at talblindhed, er en specifik indlæringsvanskelighed, der betyder, at eleven med talblindhed oplever vedvarende vanskeligheder inden for aritmetik (læren om tal).

Talblindhed gør det vanskeligt at fremkalde talviden, og eleven med talbindhed vil ofte komme frem til nogle upræcise matematiske ræsonnementer. Talblindhed kan defineres på følgende måde:

Talblindhed/dyskalkuli er en læringsudfordring, der er påvirket af en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse, som kan have forskellige udtryk, men som ikke primært kan forklares på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning, psykologiske eller sociologiske årsager. Talblindhed/dyskalkuli omfatter vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder. 

Talblindhed indgår som diagnose i både World Health Organisation´s diagnosemanual ICD11 og i den amerikanske diagnosemanual DSM 4. Ifølge DSM 4 kan de specifikke vanskeligheder forbundet med talblindhed ikke bedre forklares ud fra generelle neurologiske, udviklingsmæssige, sansemæssige eller motoriske faktorer.

 

Neurologiske årsager til talblindhed

Forskningen peger på, at der er visse medfødte og tillærte basale færdigheder, som talblinde elever kan have vanskeligheder med.

Det drejer sig blandt andet om den medfødte sans for at kunne vurdere størrelsen af en mængde uden at tælle elementerne i dem og om at kunne oprette en mental tallinje med ordnede tal, og dermed kunne regne med tal.

 

Generelle kognitive læringsudfordringer

Hvis hovedårsagen til elevens lave præstationer i matematik er relateret til generelle indlæringsvanskeligheder, kan man ikke tale om, at eleven har talblindhed.

Det er dog ikke det samme som at talblinde elever ikke kan have sekundære træk af generelle indlæringsvanskeligheder, som kan påvirke deres evne til at lære matematik.

Nogle af de vanskeligheder, der kan optræde sammen med talblindhed er for eksempel:

  • Læsevanskeligheder evt. ordblindhed
  • Opmærksomhedsudfordringer
  • Rumlige udfordringer (ikke gode til at tegne, visualisere, huske rumlige opstillinger, forstå tid / retning)
  • Sproglige udfordringer
  • Hukommelsesudfordringer
  • Eksekutive udfordringer. Det vil sige evnen til at planlægge, løse problemer og selvorganisere
  • Usikker koordinering af bevægelse (dyspraksi)

 

Mangelfuld undervisning resulterer ikke i talblindhed

Der kan være mange årsager til, at en elev har svært ved at lære matematik. Det kan både være forhold knyttet til den enkelte elev og til miljøet i og uden for skolen.

Eleven kan have svært ved at lære matematik af personlige, følelsesmæssige, sproglige holdningsmæssige årsager, ligesom elevens generelle kognitive niveau kan spille en rolle.

Der kan også være kulturelle og sociale årsager til, at eleven er marginaliseret i klassen og dermed ikke indgår i det matematiske læringsfællesskab. Det kan være, at formen på undervisningen ikke er læringsfremmende nok for eleven, eller at eleven har så meget fravær, at det påvirker læringen.

 

Sekundære følger

Uopdaget talblindhed kan i nogle tilfælde have konsekvenser for den enkeltes faglige selvværd. Nederlag forbundet med matematik kan betyde, at eleven bliver bange for at lave fejl og kan føle sig ”dum” - også i andre fag.

Der ligger derfor en opgave både i at støtte eleven i at overkomme de vanskeligheder, som talblindheden kan medføre i forhold til at lære matematik, men også at fokusere på elevens styrker i andre fag.

 

Omfang

Forskningens definition af talblindhed og testen kan være forskellig fra undersøgelse til undersøgelse. Det har en indflydelse på hvordan man beregner forekomsten af talblindhed. Men større kvantitative undersøgelser angiver, at 3-6% af en befolkning kan formodes at være talblinde (Butterworth, England; Shalev, Israel).

Der er dog risiko for, at flere af disse elevers vanskeligheder kan skyldes andre årsager end specifikke neurologiske udfordringer med at lære matematik.

I det testbatteri, der indgår i det foreløbige og endnu ikke offentliggjorte udviklingsarbejde vedrørende talblindetest, er der både brugt en kvantitativ digital test og en kvalitativ samtaletest til kortlægning af elevers mulige talblindhed. I både den indledende test af omkring 250 elever, og i den efterfølgende foreløbige test af 1000 elever, fandt projektgruppen en væsentligt reduceret gruppe på omkring 1-2%. 

 

Kreditering

Lena Lindenskov, Katrine Kirsted, Peter Allerup fra Dansk Pædagogisk Universitet ved Aarhus Universitet samt Bent Lindhardt, Professionshøjskolen Absalon og konsulent Pernille Pind.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.