Aktivitet

Divergent og konvergent tænkning

Divergent og konvergent tænkning handler om henholdsvis at udvide mulighedsrummet og indskrænke handlingsrummet.

I nedenstående video bliver begreberne divergent og konvergent tænkning udfoldet i forhold til teknologiforståelse. Videoen kan bruges af læreren som inspiration til en gennemgang af begreberne for klassen, eller den kan ses sammen med eleverne.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Undervisningsaktivitet: Sjove lege

I denne undervisningsaktivitet kan eleverne arbejde med divergent og konvergent tænkning gennem konkrete opgaver, hvor de finder på lege. som kan få deltagerne til at grine sammen. Først kan eleverne skabe en masse idéer, og bagefter kan de foretage en kvalificeret udvælgelse af de idéer, de vil arbejde videre med. Formålet er, at eleverne får erfaringer med at anvende de to måder at tænke på i forbindelse med en idégenereringsproces.

 

Målgruppe og tidsforbrug

Aktiviteten er henvendt til elever på mellemtrinnet og udskolingen

Under “Tilpasning” kan du læse om, hvordan aktiviteten kan tilpasses indskolingen.

Anslået tidsforbrug: To lektioner

 

Tilrettelæggelse

Aktiviteten består af to faser, hvor eleverne kan arbejde i mindre grupper med at udvikle lege, som får dem til at grine.

I første fase kan eleverne arbejde med divergent tænkning ved at finde på forskellige idéer i forhold til bestemte benspænd. Brug af benspænd kan være en velegnet metode til at understøtte divergent tænkning. Frem for at sige; ”giv mig en god idé til, hvad jeg skal have til frokost”, er det bedre at sige; ”giv mig en god idé til, hvad jeg skal have til frokost, som er med fisk og kan spises uden bestik”. Selvom benspændet sætter begrænsninger, er det ofte nemmere at finde på noget, når der er givet en retning frem for en helt åben opgave.

Pædagogisk kan benspænd også bruges til at lave forstyrrelser af forudfattede meninger – i dette tilfælde for eksempel om, hvad en leg er - og på den måde åbne op for nytænkning.

I aktiviteten foreslås et digitalt program, “Blandingsmaskinen”, til at generere benspænd, (Se under materialer).

I anden fase kan eleverne arbejde med konvergent tænkning ved at vurdere deres idéer på en struktureret måde, som kan understøtte deres valg af den idé, de vil arbejde videre med. Det er centralt, at den konvergente proces stilladseres, så valget foretages ud fra saglige iagttagelser frem for tilfældige præferencer.

Materialer

  • Computer/iPad
  • For de ældste elever kan mobiltelefoner bruges, men andre redskaber kan også inddrages
  • Det digitale værktøj Blandingsmaskinen på it-torvet.dk, som kan kombinere tilfældige ord fra forskellige kategorier. Blandingsmaskinen er allerede indstillet til aktiviteten med brug af mobiltelefon ved at anvende dette link.

Hvis eleverne ikke skal bruge deres mobiltelefoner, kan der ændres i blandingsmaskinen, så den matcher andre redskaber, og laves et nyt link. Alternativt kan læreren benytte en 8-sidet terning, små sedler/post-its, der kan skrives på eller andre måder at generere benspænd på.

 

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten kan rammesættes og perspektiveres gennem en fælles introduktion til begreberne divergent og konvergent tænkning, eventuelt med udgangspunkt i videoen. Hvis sproget i videoen er en udfordring for dine elever, kan du stoppe centrale steder undervejs og sikre, at de har forstået indholdet, eller du kan selv på baggrund af videoen lave en lille mundtlig præsentation af, hvad divergent og konvergent tænkning er.

1. Divergent tænkning med blandingsmaskinen

I denne fase kan eleverne arbejde i mindre grupper med at finde på idéer til lege, der kan få deltagerne til at grine, ud fra forskellige benspænd.

Eleverne kan bruge ”blandingsmaskinen” til at generere benspænd. De kombinerede ord kan fungere som benspænd.  Linket under materialer kan bruges, hvis eleverne kan bruge mobiltelefoner. Den er opsat til følgende tre kategorier og muligheder:

  • Bevægelse: Gå, løbe, hoppe, kravle, stampe, hinke, vrikke eller klappe
  • Lyde: Hurra, Buuuh, Fløjte, Huh-huh, hanegal, hundebjæf, klokkelyd eller bååååt
  • Mobilfunktioner: Ur, kompas, kamera, lommelygte, kort, vejr, lommeregner eller beskeder

Den tredje kategori, som inddrager mobiltelefoner, kan omdannes til at være forskellige redskaber, for eksempel en bold, en stige, et sjippetov eller en kost.

Der er otte muligheder i hver kategori og dermed 512 forskellige kombinationer. Eleverne kan eventuelt finde på yderligere muligheder, som de kan tilføje de enkelte kategorier og dermed udvide kombinationsmulighederne.

Eleverne kan også nummerere mulighederne i hver kategori fra 1 til 8 og slå med en 8-sidet terning. Slår eleverne for eksempel 5, 4 og 8, består benspændet af en leg, hvor de skal stampe (nummer 5 i første kategori), sige ”huh-huh” (nummer 4 i anden kategori) og anvende mobiltelefonens beskedsystem (nummer 8 i tredje kategori). Alternativt kan eleverne skrive ordene fra hver kategori på små sedler og lægge i en pulje, som de trækker vilkårligt fra, når de skal sammensætte et benspænd.

Det kan være et krav, at eleverne skal få mindst en idé til en leg for hver gang, de slår med terningerne eller beder om en ny binding fra blandingsmaskinen, og at de skal give legen en titel. Titlen kan noteres på en post-it seddel. Eleverne kan for eksempel blive ved, til de har mindst 10 lege.

2. Konvergent tænkning med ide-matrix

Eksempel på idé-matrix
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

I denne fase kan eleverne arbejde struktureret med at udvælge den bedste idé. De kan anvende en idé-matrix, som gør det muligt at rangere idéerne ud fra fastlagte kriterier. Idé-matrixen kan laves på et stort ark papir med to akser:

  • x-aksen går fra sjovt til kedeligt
  • y-aksen går fra nemt at lege til svært at lege.

Eleverne kan i grupperne tale om, hvordan de vil rangere de 10 lege, de fandt på i fase 1, ved at placere post-it sedlen for hver leg i matrixen. De mest oplagte idéer at gå videre med er sjove lege, der er nemme at lege, og med idé-matrixen kan eleverne lettere finde frem til disse idéer.

Herefter kan eleverne udvælge tre lege, prøve dem af og vælge den af legene, som viser sig at fungere bedst, eller hvor der bliver grinet mest.

3. Opsamling

Til sidst kan I samle op på legene i klassen og eventuelt prøve de forskellige gruppers lege. I kan tale om, hvad der var let og svært ved at blive tvunget igennem først at skulle tænke divergent og derefter konvergent. I kan også tale om, hvordan de to tilgange kan bruges i andre sammenhænge, hvor eleverne skal arbejde med idégenerering.

 

Udvidelser og forslag til videre arbejde

Aktiviteten kan udvides på følgende måder:

  • Eleverne kan vælge at have andre eller flere kategorier, eller de kan i fællesskab finde på flere muligheder i hver kategori.
  • Eleverne kan arbejde videre med divergent og konvergent tænkning ved at finde på forskellige idéer til udvidelser af deres leg og dernæst udvælge den bedste.
  • Eleverne kan lave deres egen blandingsmaskine til en helt anden sammenhæng, hvor de også skal arbejde med idégenerering. Det kan for eksempel være i forbindelse med et af undervisningsforløbene, som er udarbejdet til forsøgsfagligheden teknologiforståelse. "Se under "Inspiration" nederst på siden.

 

Tilpasning

Aktiviteten kan tilpasses indskolingen på følgende måder:

  • Læreren kan forenkle opgaven ved at lave en anden version af blandingsmaskinen, som har færre kategorier eller muligheder under hver kategori, og som ikke inddrager mobiltelefoner.

 

Inspiration

På emu.dk findes 20 forløb, som er udarbejdet til forsøgsfagligheden teknologiforståelse. Videoen øverst på siden kan med fordel anvendes til at udfolde begreberne divergent og konvergent tænkning, hvis du anvender et af de 20 undervisningsforløb. Det er særligt oplagt at komme ind på divergent og konvergent tænkning i forbindelse med forløbene:

 

Kreditering

Aktiviteten og begrebsguidevideoen er udviklet af Eva Petropouleas, CFU Absalon, Malte von Sehested, CFU KP og Mark Holler, CFU UCN.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.