Podcastserie: Teknologiforståelse i grundskolen

Denne podcastserie sætter fokus på erfaringerne med forsøgsfaget teknologiforståelse og sammenhængen mellem fagets teoretiske grundlag og selve undervisningen i de 46 skoler, som har deltaget i forsøget.

I fire episoder sættes fokus på, hvordan fire af forsøgsskolerne - Hundested Skole, Munkekærskolen, Holluf Pile Skole og Bymarkskolen - har undervist i de fire kompetenceområder, som er grundelementerne i teknologiforståelsen. De fire kompetenceområder er digital myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne. Kompetenceområder spiller sammen i en symfonisk tankegang, og kan – eller skal – ikke adskilles i praksis.

I podcaststudiet diskuterer og perspektiverer to eksperter, Malte von Sehested (pædagogisk konsulent i it-didaktik i Future Classroom Lab, Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole), og Mikkel Hjorth (lektor og ph.d. ved læreruddannelsen i Aarhus og forskningsprogrammet for læring og it ved VIA University College), lærernes erfaringer fra undervisningen.

 

Medvirkende undervisere:

  • Anne-Mette Holck Vammen og Thomas Vestergaard, Bymarkskolen
  • Joan Jensen og Thomas Høiberg Larsen, Munkekærskolen
  • Iben Karlsen Monie og Stephen Griffin, Holluf Pile Skole
  • Bjarne Langkilde og Steffen Sørensen, Hundested Skole

 

Kreditering

Podcastserien om teknologiforståelse i grundskolen er produceret af podLAB for konsortiet bag Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.