Redskab
Vejledning: Forebyg og håndter vold og trusler – vejledning til skoler og skolernes fritidsordninger
Vejledningen skaber øget opmærksomhed og åbenhed omkring voldsproblematikker. Skoleledelser får samtidig et grundlag for, hvordan der kan arbejdes med at forebygge og håndtere vold og trusler.
Vejledningens hovedmålgruppe er skoleledelser i grundskoler, SFO og på specialskoler.
Vejledningen indeholder gældende regler, samt en række retningslinjer og anbefalinger til skolernes ledelse om forebyggelse og håndtering før, under og efter en episode med vold. Der henvises desuden løbende til relevante redskaber og materialer.
Skoler og SFOer kan få rådgivning af Børne- og Undervisningsministeriets Læringskonsulentkorps til spørgsmål og problematikker, der ikke kan håndteres i de kommunale støttestrukturer, samt viden og vejledning i udarbejdelse af fælles retningslinjer og lokale beredskaber. Kontakt læringskonsulenterne.