Inspiration til dialog om konflikten i Gaza

Her finder du en samling af materialer og information om webinar, der kan inspirere til dialog om den aktuelle konflikt i og udenfor undervisningen.

konflikt israel materialepakke UNG FGU_Introduktion

Uddannelsesinstitutionerne spiller en vedvarende vigtig rolle, når det handler om at lære at rumme andres værdier, og i klasserummet har børn, unge og voksne en særlig mulighed for at udforske samtalen, uenigheden og tolerancen.

Det er vigtigt, at det sikres, at der er plads til alle elever og kursister uanset oprindelse og trosretning. Det indebærer bl.a., at alle oplever, at de bliver lyttet til, taget alvorligt og frit kan ytre sig. Gennem dialogen kan eleverne og kursisterne få flere perspektiver på deres holdninger samt udtrykke deres holdninger og følelser på en respektfuld måde.

Som en hjælp til at understøtte uddannelsesinstitutionernes arbejde med dette, har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet lavet en samling af materialer til inspiration.

konflikt israel materialepakke UNG FGU_del 1 og del 2

unpublished

Materialepakken har to dele

Her finder du en introduktion til materialepakken samt korte beskrivelser og links til de enkelte materialer.


Materialepakken præsenterer nogle generelle tilgange med både metodebeskrivelser og praktiske øvelser om hvordan man aktivt kan arbejde med kontroversielle emner både i undervisningen (PDF) og i den fælles lærerforberedelse (PDF). Et centralt fokus er her at opbygge fællesskaber, hvor det er i orden at være uenige.

I håndteringen af elevernes og kursisternes oplevelse af situationen er det også relevant at gøre sig bevidst, hvilke normer man selv bringer med ind i undervisningen, hvilket præsenteres i materialet Normer på Spil i Undervisningen (PDF).

I materialet finder I også generel inspiration til dialogisk undervisning, der også kan bruges som ramme for arbejdet med både kontroversielle emner og egne normer.

Det er som underviser også vigtigt at være opmærksom på internettets rolle, da algoritmer kan forstærke negative følelser, falske historier kan spredes og fællesskaber med en udfordrende adfærd kan finde rammer. Dette kan man læse nærmere om i materialet Nettets Vildveje, der er udarbejdet af blandt andet Medierådet for Børn og Unge.

I forhold til meget konkrete pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring arbejdet med konflikten i Gaza, er der nederst i materialesamlingen links til to gode bud på overvejelser fra hhv. Sverige og Norge .


Hvordan taler man nemt om det svære?

Materialet indeholder inspiration til at håndtere konfliktfyldte emner i din hverdag med unge og praktiske øvelser, som kan bruges direkte undervisningen. Nogle gange kan du planlægge en samtale om et svært emne i klassen. Andre gange opstår samtalen pludseligt, uden at du har set den komme. Uanset hvordan og hvornår du støder på kontroversielle emner sammen med dine elever, kan du have glæde af dette materiale.

Materialet er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i samarbejde mellem David Kerr (Consultant Director of Education, Young Citizens, UK) og Ted Huddleston (Consultant, Civic and Citizenship Education, Young Citizens, UK), Citizenship Foundation, Storbritannien.

Hent Hvordan taler man nemt om det svære? (PDF)

Normer på spil

I konfliktfyldte emner anbefales det, at læreren eller den voksne allerførst reflekterer over sin egen position og engagement. Hvad oplever jeg som konfliktfyldt her? Hvad gør mig følelsesmæssigt engageret? Normer er ikke det samme som holdninger, men normer har stor indflydelse på, hvordan man kan drøfte konflikter, hvad der kan siges af hvem osv. Dette materiale kan inspirere til, hvordan du undersøger normer som en del af din professionelle selvrefleksion og i undervisningen sammen med eleverne. Det kan øge elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen, forebygge marginalisering og styrke deres kritiske tænkning og demokratiske handlekraft.

Materialet er udarbejdet af Via University College, Københavns Professionshøjskole, Dansk Flygtningehjælp og Als Research.

Hent Normer på spil i undervisningen (PDF)

Nettets Vildveje – om løgn, manipulation og propaganda online

Online magasin, der indeholder film, podcasts og tekster, der blandt andet belyser propaganda, grooming, radikaliseringsprocesser, hadytringer, ytringsfrihed, nettrolde, fake news, misinformation, algoritmer, ”ekkokamre” og digitale fodspor. Fænomener som både kan påvirke det som sker på skolen og i klassen, og som det er vigtigt at lære eleverne at navigere i.

Materialet er udarbejdet af Medierådet, Politiets efterretningstjeneste og Nationalt center for forebyggelse af ekstremisme.

Find Nettets vildveje.

Dialogisk undervisning

Artiklen giver konkrete råd til at kvalificere en klassedialog, der kan åbne samtalen i klassen og understøtte en dialogkultur, hvor alle elever har lyst til at bidrage.

Læs Værktøjer til kvalificering af klassedialog af Caroline Schaffalitzky på emu.dk.


Syv tips til samtalen om Israel og Palæstina

Hvordan skal man håndtere situationen, når antisemitiske eller islamfjendtlige ytringer eller konflikten i Israel bliver bragt op i klasseværelset? Hvordan kan man undervise på en måde, der giver eleverne indsigt og dybere forståelse? Her følger syv tips til dig som lærer i mødet med disse problemstillinger.

Materialet er udarbejdet af norske Dembra (Demokratisk beredskap mot rasisme og antisemittisme).

Læs mere på dembra.no

Konflikten i Gaza i klasseværelset

Inspirationspakke med systematiske og lettilgængelige didaktiske overvejelser om at forebygge antisemitisme og islamofobi. Forfatterne anbefaler at tage konflikten proaktivt op på skoler for aktivt at kunne arbejde med, at eleverne oplever at blive mødt ift. deres følelser og holdninger, lærer konstruktive måder at udtrykke sig på og får nuanceret deres holdninger.

Materialet er udviklet for Malmø Kommune.

Læs materialet på Malmö stads hjemmeside

Antisemitisme før og nu

Elevrettet materiale, der blandt andet handler om, hvad du kan gøre for at modarbejde fremmedgørelse og udbredelsen af ​​fordomme og had. Materialet rummer også en skelnen mellem politisk kritik og antisemitisme. Materialet er fra svenske Forum for levande historia og kan med et enkelt klik oversættes til dansk.

Materialet er fra svenske Forum for levande historia og kan med et enkelt klik oversættes til dansk.

Find materialet på levandehistoria.se


Israel konflikt_UNG_ Arrangementer og baggrund

Arrangementer

Workshops

Der afholdes workshops for pædagogisk personale på udvalgte ungdoms- og voksenuddannelser samt FGU-institutioner, hvor behovet herfor vurderes størst, om bl.a. racisme, antisemitisme, polarisering, kritisk tænkning mm.

Workshoppen afholdes af STUK´s læringskonsulenter i samarbejde med Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen.

Workshops finder sted fra primo 2024 og frem.

Webinar

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) inviterede i januar 2024 skoleledere og pædagogisk personale på FGU, ungdoms- og voksenuddannelserne til et webinar, hvor styrelsens læringskonsulenter gav inspiration til, hvordan undervisere kan forebygge og identificere forskellige former for diskrimination og hadytringer, herunder også antisemitisme og racisme.

Et fokus på webinaret var, hvordan man kan arbejde med at stimulere og styrke elevernes og kursisternes kritiske tækning samt dialogen om og håndteringen af kontroversielle emner og polarisering - som supplement til eksisterende undervisningsmateriale.

Baggrund

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har delt inspiration til dialog om konflikten i Gaza med alle landets skoleledere i et brev udsendt d. 30. november 2023.

I brevet henvises til materialepakken, som du finder på siden her, samt webinar og workshops i relation til konflikten, som styrelsen tilbyder. I et bilag til brevet har styrelsen samlet en række eksempler på, hvor det er muligt at få yderligere rådgivning om eventuelle problematikker relateret til konflikten, bl.a. undervisningsmiljø, trivsel, radikalisering og ekstremisme. I bilaget henvises endvidere til de gældende ordensregler.

Læs brev og bilag

Brev om Inspiration til dialog om konflikten i Gaza i undervisningen (PDF)

Bilag om studie- og ordensregler (PDF)

På siden henvises til materialer fra for eksempel offentlige myndigheder eller interesseorganisationer. Her kan login med for eksempel UNI-login være påkrævet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.