Forløb

Algoritmer i naturen: Emergerende flokadfærd og objektorienteret programmering

I dette undervisningsforløb i programmering b + c og informatik b får eleverne en introduktion til arbejdet med programmering gennem konkrete opgaver om objektorienteret programmering.

Dette forløb henvender sig til fagene programmering på b- og c-niveau samt informatik på b-niveau

 

Anslået tidsforbrug: Forløbet strækker sig over 9 moduler

På denne side kan du finde et forløb om algoritmer i naturen. 

 

Forløbets opbygning

Det fulde forløb på i alt 9 moduler kan du finde ved at hente de to filer, der indeholder opgavebeskrivelser inkl. opgaveeksempler, didaktiske overvejelser og øvelseskatalog. Forløbet er opdelt i detaljerede beskrivelser af hhv. modulerne 1-3 og modulerne 4-9.

Du finde undervisningsforløbet nederst på siden.

 

Modul 1-3

  • Omhandler instruktion af et vektorbibliotek ved brug af objektorienteret programmering.
  • I dokumentet får du en detaljeret gennemgang af modulerne 1-3.
  • Fokus er på at bruge indkapsling og abstraktion til at udvikle en vektorklasse med relevante metoder og attributter.

 

Modul 4-9

  • Omhandler konstruktion af et simpelt akvarium af fisk og simulering af flokadfærd ved brug af vektorbiblioteket og objektorienteret programmering.
  • I dokumentet får du en detaljeret gennemgang af modulerne 4-9
  • Fokus er på at benytte vektorbiblioteket samt nedarvning og polymorfisme til at simulere et akvarium og Reynolds flokalgoritme.

 

Formål med forløbet

Eleven trænes i at:

  • Modellere ved brug af klassediagrammer og implementere en simpel klasse, der indkapsler data/attributter og metoder/adfærd.
     
  • Forstå, hvorledes man kan bruge en konstruktør til at initialisere data.
     
  • Udvide klassen med simple metoder, der kan være parametriseret, returnere værdier samt modificere data.
     
  • Instantiere klasser, kalde metoder på disse samt tilgå attributter ved brug af accessor- og mutator-metoder.
     
  • Oparbejde en forståelse for, at klasser kan repræsenteres både som (pseudo)kode og klassediagrammer med forskellige grader af detaljer.
     
  • Forstå betydningen af anvendelsen af nøgleordene og begreberne ”this/self”, ”new”, ”class”, ”private” og ”public”.

 

Kreditering

Undervisningsforløbet er udarbejdet af Henrik Sterner, lektor på NEXT Sukkertoppen Gymnasium.

    Siden er opdateret af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.