Forløb
Algoritmer i naturen: Emergerende flokadfærd og objektorienteret programmering
I dette undervisningsforløb i programmering b + c og informatik b får eleverne en introduktion til arbejdet med programmering gennem konkrete opgaver om objektorienteret programmering.
Dette forløb henvender sig til fagene programmering på b- og c-niveau samt informatik på b-niveau
Anslået tidsforbrug: Forløbet strækker sig over 9 moduler
På denne side kan du finde et forløb om algoritmer i naturen.
Forløbets opbygning
Det fulde forløb på i alt 9 moduler kan du finde ved at hente de to filer, der indeholder opgavebeskrivelser inkl. opgaveeksempler, didaktiske overvejelser og øvelseskatalog. Forløbet er opdelt i detaljerede beskrivelser af hhv. modulerne 1-3 og modulerne 4-9.
Du finde undervisningsforløbet nederst på siden.
Modul 1-3
- Omhandler instruktion af et vektorbibliotek ved brug af objektorienteret programmering.
- I dokumentet får du en detaljeret gennemgang af modulerne 1-3.
- Fokus er på at bruge indkapsling og abstraktion til at udvikle en vektorklasse med relevante metoder og attributter.
Modul 4-9
- Omhandler konstruktion af et simpelt akvarium af fisk og simulering af flokadfærd ved brug af vektorbiblioteket og objektorienteret programmering.
- I dokumentet får du en detaljeret gennemgang af modulerne 4-9
- Fokus er på at benytte vektorbiblioteket samt nedarvning og polymorfisme til at simulere et akvarium og Reynolds flokalgoritme.
Formål med forløbet
Eleven trænes i at:
- Modellere ved brug af klassediagrammer og implementere en simpel klasse, der indkapsler data/attributter og metoder/adfærd.
- Forstå, hvorledes man kan bruge en konstruktør til at initialisere data.
- Udvide klassen med simple metoder, der kan være parametriseret, returnere værdier samt modificere data.
- Instantiere klasser, kalde metoder på disse samt tilgå attributter ved brug af accessor- og mutator-metoder.
- Oparbejde en forståelse for, at klasser kan repræsenteres både som (pseudo)kode og klassediagrammer med forskellige grader af detaljer.
- Forstå betydningen af anvendelsen af nøgleordene og begreberne ”this/self”, ”new”, ”class”, ”private” og ”public”.
Kreditering
Undervisningsforløbet er udarbejdet af Henrik Sterner, lektor på NEXT Sukkertoppen Gymnasium.