Eksempel fra praksis
Legepædagogik i børnehaven
Legepædagogik er den bevidste og intenderende praksis i forhold til børnenes lege og legekultur, som en personalegruppe beslutter sig for at leve op til.
Filmens varighed 8.23.
Den store betydning legen har for børn og deres udvikling, dannelse, trivsel og læring betyder, at stadig flere institutioner finder, at det er nødvendigt i fællesskab at afklare, hvordan legen får de bedste vilkår i netop deres institution med udgangspunkt i den konkrete børnegruppe.
Vi følger to børnehavegrupper, som på hver deres måde har udvalgt nogle områder, hvor de har udviklet deres legepædagogik. I den ene institution har de to gange om ugen lege-tid i mellem 9.30 og 11.00 for at give legen bedre muligheder. I den anden institution har de valgt at hjælpe nogle af de børn, som aktuelt har en perifer position i legen, blandt andet ved at inddrage forældrene direkte, hvorfor vi også hører nogle forældre fortælle om deres oplevelser.
Bag om filmen
Filmen 'Legepædagogik i børnehaven' (2020) er en del af Visuel pædagogisk grundbog af Søren Smidt og Svend Rossen, Københavns Professionshøjskole. Alle film kan ses på emu Dagtilbud.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.