Erfaringer med brug af data i samarbejdet om elevers faglighed og trivsel

Formål

Hvordan bruger det pædagogiske personale i folkeskolen data til at samarbejde om elevernes faglighed og trivsel? Og hvad skal der til for at sikre et godt samarbejde og bruge data på en konstruktiv måde? 

Det har en ny rapport fra VIVE fokus på. Rapporten kortlægger eksisterende viden om og erfaringer med systematisk brug af data i det pædagogiske personales samarbejde om elevernes faglige og trivselsmæssige niveau og udvikling.

Rapporten baserer sig blandt andet på en kortlægning af forskningslitteraturen og identificerer herved fem kerneelementer, der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber. Rapporten kortlægger desuden den konkrete praksis på syv case-skoler, der bruger data i samarbejdet om eleverne. 

Hovedpointer

VIVE identificerer fem kerneelementer i forskningslitteraturen, der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber: 

• Fælles værdier og vision: Særligt i udviklingen og opstarten af et professionelt læringsfællesskab er det vigtigt at have fælles aftaler og mål mellem fagpersonerne for at skabe retning for samarbejdet. 
• Samarbejde og fællesskab: Deltagerne i et professionelt læringsfællesskab har et fælles ansvar for at forbedre elevernes læringsmuligheder via en systematisk proces, hvor lærere arbejder sammen for at analysere og forbedre deres undervisningspraksis.
• Fokus på elevernes læring og progression: Lærerteamet i det professionelle læringsfællesskab arbejder sammen for at skabe en klar forbindelse mellem den måde, undervisningen gennemføres, på og elevernes udbytte af undervisningen.
• Reflekterende og professionel dialog: I et professionelt læringsfællesskab mødes en fast gruppe af kollegaer jævnligt i en kritisk, konstruktiv og reflekterende faglig dialog om elevernes progression og egen undervisningspraksis.
• At åbne klasseværelset op: I et professionelt læringsfællesskab er undervisningen et fælles anliggende, der indebærer en villighed og mod til at dele sin undervisningspraksis fx gennem gensidig observation af hinandens undervisning.  

Case-skolerne i undersøgelsen bruger typisk data til at skabe et overblik over den samlede elevgruppe og herved identificere elever med særlige behov, for eksempel via faglige tests eller trivselsmålinger. 

Praksiskortlægningen viser desuden, at det kræver ledelsesopbakning, tid, ressourcer og fokus på kompetencer at opbygge en systematisk praksis om brug af data. En målrettet organisering og årshjul kan for eksempel være en væsentlig hjælp til at understøtte det datainformerede samarbejde.  

Rapportens hovedfund og anbefalinger er formidlet i et inspirationskatalog målrettet skoleledere og pædagogisk personale, der ønsker at styrke det datainformerede samarbejde om elevers faglighed og trivsel. 

Kreditering

Maria Keilow, Lasse Hønge Flarup, Martin Williams Strandby og Stinne Aaløkke Ballegaard (2021) Samarbejdsbaseret opfølgning på elevers progression – En litteraturgennemgang og praksisafdækning, VIVE – Viden til Velfærd.