Forskning og viden

En undersøgelse af hf-kursister på toårigt forløb - hf's profil og funktion

EVA præsenterer i denne rapport resultaterne af en undersøgelse af hf’s funktion og profil, belyst gennem en analyse af hf-kursisterne på toårig hf. Undersøgelsen tegner et billede af, at hf udfylder forskellige vigtige funktioner for en meget mangfoldig kursistgruppe. 

Formål

Formålet med undersøgelsen er at give et indblik i hf-kursisternes uddannelsesveje, motivation og bevæggrunde for at vælge hf. Således kan aktører på uddannelsesområdet bruge dette i deres arbejde med at udvikle hf og hf’s rolle i det samlede uddannelsessystem.

Hovedpointer

  • Undersøgelsen viser, at hf udfylder forskellige vigtige funktioner for en meget mangfoldig kursistgruppe.
  • Hf-kursisterne har forskellige veje i uddannelsessystemet til hf.
  • Hf-kursisterne har meget forskellige grunde til at vælge hf, hvor der findes seks overordnede typer af begrundelser for kursisternes valg.
  • Hf-uddannelsen skal favne en differentieret gruppe rent alders- og erfaringsmæssigt samt en gruppe, der har meget forskellige grundlag for at tage en hf-uddannelse.
  • Der er forskel på hf-studenternes uddannelsesmønstre alt efter alder og køn. 

Faktaoplysninger

Undersøgelsen er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og udgivet i 2015.

Undersøgelsen baserer sig på både kvalitative og kvantitative metoder.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.