Løbende evaluering

1. Arbejd med elevernes forståelse af stoffet

Tilrettelæg forståelsesundervisning

Forståelsesundervisning hjælper eleverne i deres læreproces. Følg disse 4 råd:

• Væsentlige spørgsmål eller frugtbare emner. Det er gode og engagerende emner, der kan holde elevernes (og andres!) interesse fangen.
• Målsætning for forståelsen. Målene for forståelse specificerer præcist, hvad det er, vi ønsker, eleverne skal forstå, som resultat af at have deltaget i et projekt eller et kursus.
• Demonstrationer af forståelsen. Det er nøvdendigt at specificere præcist, hvad eleverne skal gøre for at vise, at de faktisk har opnået den fornødne forståelse.
• Løbende vurderinger. Demonstrationer af forståelse giver lærerne mulighed for at vurdere elevernes forståelse.

Frem med gamle opgaver og vis film om eksamen og fremlæggelser

"I en undervisning, som er rettet mod forståelse, er eleverne fra starten underrettet om målsætningen og fremlæggelsesformer, og lærerne vurderer arbejdet." (Howard Gardner og Veronica Boix-Mansilla). 

For at processen skal fungere effektivt, må både elever og lærere have adgang til: 

1. Eksempler på de gennemarbejdede, ønskede fremlæggelsesformer og udstillinger og projekter af høj kvalitet. 
2. Prøvesituationer undervejs.
3. Fremgangsmåder og modeller for, hvordan man kan gøre fremskridt fra den ene prøvesituation til den næste.

Konkret betyder det for undervisningen, at man må arrangere prøveeksamen. Dette behøver ikke være i stor, udbygget stil, for også små sekvenser kan vise eleverne, hvordan de viser deres forståelse og viden i en eksamenssituation.

Hver elev må have mulighed for at gentage sin fremlæggelse eller sin skriftlige opgave i forbedret form.

Brug mere tid på at lære eleverne at huske dét stof, vi lærer dem.

Få stof og forståelse fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen.

Elevernes læring er situativ, dvs bundet til den situation, hvor de har lært det. Eleverne kan derfor ikke hente den viden frem i andre situationer.

"I den moderne skole lægger undervisningen op til en omfattende kritisk og selvstændig bearbejdning af nye faglige stofelementer, opgaver og spørgsmål, hvilket kraftigt aktiverer 
arbejdshukommelsen."

"Eleven får ikke hjælp til at få disse højniveaukundskaber over i langtidshukommelsen, og derfor må megen moderne undervisning starte forfra næste dag".

"Vi skal ikke tilbage til hjernedød udenadslære. vi skal fremad til intelligent memorering af relevant kernefagligt vidensstof kombineret med kritiske tankeformer og selvstændige elevaktiviteter". (Sten Clod Poulsen i Weekendavisen 18/6-2010)

Læse - forstå - forklare

Træn eleverne i at formidle deres forståelse:

• Lad hver elev forberede en disposition til et emne, klassen opgiver til eksamen.
• Næste gang diskuterer klassen sig frem til, hvad en god disposition indeholder, og hvordan man bedst ville kunne formidle netop dette emne.
• En elev udpeges til at holde et foredrag om emnet i klassen.

Jeopardys til eksamenstræning eller forløbsafslutning

Udform dine egne jeopardys - eller lad eleverne udforme svarene til hver sin kategori med stigende sværhedsgrad.

Ved at bruge jeopardys opnår du to ting: Ikke alene får eleverne genopfrisket deres viden om et emne eller får dannet et overblik over, hvad de har lært. Samtidig får de en forståelse af taksonomier. Du kan fx bruge dette program: https://jeopardylabs.com/.

Refleksion gennem fag- og kompetencemål

Arbejd med at måle andet end det, der er direkte målbart i en objektiv test:  "Selv om undervisningssystemer angiveligt hylder mål, som forståelse og dybt kendskab viser de sig i virkeligheden at være fjendtligt sindede over for forfølgesen af disse mål. 

Navnligt når systemer forventes at kunne fremlægge klar beviser på deres succes, vil fokus før eller senere falde på (...) f.eks. scoring i objektive tests. Måling af forståelse må udsættes til en anden dag". (Fra "Sådan tænker børn - sådan lærer de" af Howard Gardner - vedrørende undervisningssystemer og mål.)

Kombinér tests med refleksion

Metode- og DokumentationsCentret i Århus har evalueret undervisningen på et dansk gymnasium og viderebringer deres erfaringer. De skriver bl.a.:

"Refleksionen kan fremmes og støttes gennem fag- og kompetencemål, som lærerne har formuleret og præsenteret for eleverne.

Arbejdet med at klargøre fagmål (evt. kernefaglighed) for undervisningen og dermed for eleverne fremmer elevernes faglige forståelse og faglige udbytte. Eleverne begriber, hvad de skal opnå, hvordan det kan ske og hvorfor de skal arbejde med det faglige stof.

Det kræver en tydelig kommunikation fra lærerne til eleverne om fagmålene, ligesom udbyttet øges ved at lærerne løbende henviser til dem."

2. Selvevaluering

Når eleverne evaluerer sig selv, øges det faglige niveau og deres motivation og engagement. Eleverne indser, at der er en sammenhæng mellem egen indsats og adfærd og deres udbytte af undervisningen.

Sætte sig egne mål

Arbejd systematisk med at opbygge elevernes lyst og evne til at tage ansvar for sig selv og deres læreprocesser.

Lad eleverne aflevere et speak, en film eller et dokument med de mål, de sætter sig fagligt, studiemetodisk og/eller personligt inden for en given frist.

• "Inden jul har jeg overblik over mine skriftlige afleveringer, jeg forbereder mig i god tid og jeg afleverer til tiden. Jeg vil bruge en simpel tidslinje som planlægningsværktøj, og jeg skriver både afleveringsfrister og planlagte arbejdstimer ind i min kalender."
• "Jeg vil sørge for at få min nattesøvn, så jeg er frisk i skolen."
• "I næste danske stil mangler der ingen punktummer!"

Lad eleverne vurdere, om de nåede deres egne mål. De skal anføre, hvad årsagerne kan være, og de skal lave en ny handlingsplan på basis af deres selvevaluering. 

En anden mulighed er at lade eleverne selv bestemme, hvilke 3-4 ting, de vil arbejde med at forbedre i næste opgave. Læreren giver fokuseret feedback på disse elementer og anviser specifikke forbedringsmuligheder.

Vurdere egen indsats i timerne

Lad eleverne besvare nedenstående spørgsmål i slutningen af en lektion. Lad dem arbejde parvis første gang, mens næste gang er skriftligt. 

Brug 10 minutter i slutningen af en lektion:

• Hvor velforberedt var jeg til denne time?
• Hvor meget tid brugte jeg på at forberede mig?
• Hvor mange gange havde jeg fingeren oppe?
• Hvor meget deltog jeg i diskussionerne?
• Hvor mange noter har jeg taget?
• Hvor meget forstyrrede jeg?
• Hvilke to ting har jeg lært i denne time?
• Hvordan vil jeg vurdere min præstation i denne lektion? 

(Fra Heimbürger & Wielandt: Studiekompetence, fra elev til studerende)

Lav et skema over undervisningens indhold og arbejdsformer og lad eleverne vurdere, hvad der var morsomt, og hvad de lærte noget af. Hvor ligger deres motivation? 

Vurdere hvor godt man har klaret en opgave

Lad eleven besvare disse spørgsmål og aflevere dem sammen med den næste opgave.

1. Hvor meget tid brugte du?
2. Hvad var let?
3. Hvad er de stærke sider ved din opgavebesvarelse?
4. Hvad var svært?
5. Hvad er de svage sider ved din opgavebesvarelse?
6. Er der noget, du gerne vil have hjælp til?
7. Hvilken karakter vil du give denne opgave?

(Fra Heimbürger & Wielandt: Studiekompetence, fra elev til studerende)

Evaluere egen udvikling

Gør de unge mennesker bevidste om, hvad de selv har gjort for at påvirke egen udvikling. Man kan fx lave en test indledningsvis og afslutningsvis i et emne og bede dem reflektere over, hvad de gjorde for at forbedre egen viden og forståelse.

Redaktøren havde i 3g en elev, der i januar i sidste semester indså, at han igen og igen måtte sætte sig de samme mål, fordi det kun var ham, der kunne ændre egen adfærd. Da han blev klar over den manglende udvikling, tog han en overordnet beslutning om at ikke gå i byen torsdag og fredag. Det gav gode resultater.

Give sig selv karakterer

Lad eleverne give en begrundet vurdering af deres opgave plus en karakter, før de får lærerens vurdering.

Opstil evalueringskriterier før elevene skal løse en opgave og lad dem bagefter selv rette og vurdere deres arbejde.

Risikomomenter ved selvevaluering

Jens Dolin gør opmærksom på, at selvevaluering er forbundet med vis unøjagtighed forbundet med fx

• Selvovervurdering
• Manglende indsigt i kriterierne
• Forveksle arbejdsindsats med højt fagligt niveau, etc.

Det kræver lidt takt at gøre en specifik elev opmærksom på dette uden at motivationen forsvinder, men at vurdere kvaliteten af eget arbejde og at kunne se, hvor udviklingsmulighederne ligger, er en vigtig studiekompetence.

Peer2Peer feedback med video og facebookgruppe

Træn elevernes evne til at give hinanden feedback på en nuanceret måde med brug af video og sociale medier. Projektet kan bidrage til at styrke elevernes digitale kompetencer i forhold til at give peer-2-peer feedback på hinandens digitale produkter.

Omfang

Projektet kan tilpasses i omfang så det matcher en given tidsramme. Minimum vil det tage 4-5 timer at køre.

Formål

- At gøre eleverne bedre til at forholde sig sagligt og konstruktivt til digitalt indhold produceret af andre elever.

- At træne elevernes evne (som en del af digital dannelse) til at håndtere omgangen med andre elever sagligt og professionelt på sociale medier.

- At repetere fagfagligt stof.

- At skærpe elevernes evne til mundtlig formidlig.

Forberedelse

- Konkret startede vi med at sætte en facebookgruppe op, som elevernes kommunikation, opload af videoer og feedback skulle foregå over. Bemærk at man ikke er nødt til at være facebookvenner med sine elever for at sætte en gruppe op. Man skal blot starte med at tilføje en hvilken som helst gene facebookven for at kunne sætte gruppen op. Vedkommende kan efterfølgende fjernes fra gruppen, hvis man ønsker det.

- Næste trin var at sluse elevrne ind i facebookgruppen. Vi startede med at give dem linket i starten af en time. 10 minutter efter var alle på.

- Gennemgang  af det faglige stof, så alle læringsmål - både faglige og pædagogiske - stod klart. De fagfaglige mål kan være hvad som helst. De pædagogiske gik her på elevernes evne til at give hinanden sdaglig, konstruktiv kritik. Bemærk at rammerne skal sættes klart op, så det er tydeligt for eleverne, hvad der forventes. Hvis dette ikke er tilfældet, er det en umulig opgave for dem at give hinanden feedback på andet end et meget løst grundlag.

- Beslut hvilke værktøjer eleverne må/skal benytte i deres videoproduktion. Vi besluttede at lade dem bruge deres mobiler og tablets og derefter oploade deres videoer til facebookgruppen.

- Overvej gruppedannelse: Det bedste resultat har vi fået med grupper på 4-5 elever.

- Tildel hver gruppe en opponentgruppe, på hvis video, de skal give feedback.

- Forbered feedbackkriterier.

Gennemførelse

- Elevernes arbejder med den stillede opgave fagligt og sideløbende med, hvordan det skal fremstilles i den video, de skal producere.

- Læreren fungerer som konsulent undervejs.

- Når elevernes videoer er færdige oploades de til facebookgruppen.

- Gruppen arbejder herefter med deres oppponentgruppes video og laver en feedbackvideo, som de oploader (vi arbejdede efter princippet Kærlig-Kritisk-Konstruktiv).

- Den første gruppe har herefter mulighed for at skrive en kommentar til opponentgruppens feedbackvideo.

Opfølgning

- Tal med eleverne om hvad de oplevede som udfordringer undervejs. Typisk vil der være grupper, som lige har skullet finde den digitale omgangsform.

- Evaluer det faglige udbytte, fx ved at lade eleverne angive de tre vigtigste læringselementer, som de opfatter det.

- Diskutér med eleverne om den givne kritik inspirede dem, om den blev givet på en god måde, om det kunne have været gjort anderledes.

Forløbet er lavet af Linda Sendrup og Christine Lehn-Schiøler.