Nyt fra fagkonsulenten i engelsk - august 2023

Kære engelskkollega

Så er efteråret og et nyt skoleår over os. Jeg håber, at I er godt i gang med det, og at det vil byde på gode stunder sammen med kolleger og elever. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde jer til fagdidaktiske kurser, på FIP, på skolebesøg og i andre sammenhænge.

I dette første nyhedsbrev for 2023/2024 vil jeg kommentere kort på de mundtlige samt skriftlige prøver og ellers henvise til min opsamling om skriftlig prøve andetsteds i dette blad. Desuden vil invitere jer til at invitere mig på besøg og kort videregive information om FIP samt lige opridse nogle af de læreplanskrav, som det måske kan være givtigt at have på plads her ved skoleårets start.

De skriftlige og mundtlige prøver

For første gang siden corona og for første gang på den (nye) 2017-reform havde vi i sommerterminen 2023 et fuldt og normalt eksamensgennemløb. Det var skønt, at vi slap for nødprøvebekendtgørelser og særlige prøveforhold, men det var ikke en enkel affære – hverken for jer kollegaer, administratorerne ude på gymnasierne eller ministeriet. STUK var på et stort arbejde, og logistikken var svær!

Som alle ved, gav dette forskellige udfordringer, fx manglede man skriftlige censorer til STX, men ikke HF. I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at I, når skolerne indberetter jer som skriftlige censorer, indberettes som enten STX-censor eller HF-censor. Derfor er ovenstående mangel mulig.

På STX løste man problematikken ved at trække på eksterne censorer. De eksterne censorer blev nøje udvalgt af STUK og er fx tidligere gymnasielærere, der for ganske nyligt er gået på pension. Faktisk var kun 21 af de ca. 600 censorer eksterne - så sammenlagt var det en meget lille andel af det samlede korps. Det ændrer ikke på, at det ikke var en optimal situation, og derfor vil STUK og jeg naturligvis fokusere på at rekruttere og uddanne skriftlige censorer hen mod sommertermin 2024.

Den skriftlige prøve

Du kan læse min opsamling på den skriftlige prøve andetsteds i dette blad. Her vil jeg dog lige benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, der var skriftlige censorer – tak for jeres indsats med at rette og bedømme de 32.000 opgavebesvarelser og, ikke mindst, tak for de evalueringer, I lavede i forbindelse med arbejdet. Det er god feedback, som kommissionerne kan tage med videre i deres arbejde.

Alle prøvesæt kan tilgås på Prøvebanken.dk. Kommissionerne og jeg vil selvfølgelig altid gerne have kommentarer og input til dem, hvis I bruger dem i jeres undervisning eller til årsprøver.

På Prøvebanken.dk kan I også finde Lærerens Hæfte til alle tre niveauer (under år 2021). Det er et godt sted at søge information om de skriftlige prøver og tips til undervisningen frem mod den endelige prøve. Ligeledes er Censorvejledningerne, som I kan finde på uvm.dk (https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/for-censorer/til-censorer-paa-stx-og-hf) et godt sted at finde information.

Den mundtlige prøve

Mange elever var oppe til mundtlig prøve i engelsk denne sommertermin. Vi har derved efterhånden haft et par gennemløb af mundtlig prøve på 2017-reformen, også i en volumen, der gør det muligt at generere noget erfaring at evaluere på baggrund af.

Det er min fornemmelse, at I generelt får det til at fungere rigtigt godt rundt omkring i eksamenslokalerne. Jeg vil på bagkanten af denne termin opfordre til, at man er pragmatisk og imødekommende i sit samarbejde, eksaminator og censor imellem.

Endnu har jeg ikke data på, hvordan det er gået med den forløbne mundtlige prøve, men jeg skal nok dele karaktergennemsnit mm i andre sammenhænge.

Generelt gælder det, at den mundtlige prøve tester, i hvor høj grad eleverne lever op til de faglige mål og bedømmelseskriterierne i faget og for det relevante niveau. For at muliggøre dette, skal de emner, som ligger til grund for eksamensspørgsmålene leve op til kravene til de faglige mål og kernestoffet - herunder skrevne værker, tekster fra andre engelsksprogede områder end USA og Storbritannien, lingua franca og Shakespeare på A-niveau. Nogle af disse vil jeg komme ind på nedenfor i afsnittet ”Læreplanskrav”.

SRP - opgaveformuleringer

Vi skal fortsat have fokus på opgaveformuleringerne i studieretningsprojekter med engelsk.

Overordnet er opgaveformuleringerne vigtige, fordi det er elevernes eksamensgrundlag, og det er det, eleverne bedømmes på. Derfor skal en opgaveformulering angive de præcise rammer for elevens skriftlige opgavebesvarelse og sikre, at det er muligt for eleven fyldestgørende at opfylde de faglige mål. Hvis en opgaveformulering er mangelfuld, kan det vise sig vanskeligt for en elev at demonstrere udtømmende opfyldelse af faglige mål og bedømmelseskriterierne. Dvs. en utilstrækkelig opgaveformulering kan forhindre, at en dygtig elev får 12. Man kan som censor ikke se bort fra visse relevante faglige mål, fordi en opgaveformulering er mangelfuld, og man synes, at det ikke ”skal gå ud over eleven”.

Vi skal være meget opmærksomme på, at vi laver opgaveformuleringer, hvoraf det fremgår tydeligt, hvad eleven skal, så der ikke er uklarhed om bedømmelsesgrundlaget. Det betyder, at vi bør undgå formuleringer som ”kan” eller ”evt.”, fordi det kan være svært for både elev og censor at gennemskue, om eleven har gjort det, vedkommende skal.

En anden formulering, som kan være problematisk, især hvis den går på elevens primære materiale i projektet, er ”selvvalgt”. En del af arbejdet som vejleder er også at være med i udvælgelsen af materialet. Eleven bør naturligvis selv finde sit materiale, men arbejdet som SRP-vejleder består også af at bidrage med vejledning i forbindelse med materialesøgningen.

Læreplanskrav

Nedenfor følger (forhåbentligt) svar på nogle af de spørgsmål, som godt kan dukke op her i starten af skoleåret og i planlægningen af årets undervisning.

Kernestof - Værklæsning og tekstvalg

Blandt kernestof er der visse dele, som kan skabe lidt forvirring. Deriblandt værklæsning: På B-niveau (STX og HF) er der krav om, at der læses minimum ét værk, mens formuleringen på A-niveau er ”skrevne værker”, dvs. værker i flertal: minimum 2. Et værk defineres i vejledningerne som ”et enkeltstående værk, som forfatteren har tænkt som en helhed. Det betyder, at den mest gængse forståelse vil være en roman, en biografi, en selvbiografi, et skuespil, en digtsamling, en essay- eller novellesamling, der har samme forfatter og en gennemgående emne- eller personkreds og dermed giver en samlet læseoplevelse”. Et værk læses fra ende til anden. Hvis man læser uddrag af et skuespil af Shakespeare, tæller dette ikke som et værk.

Det er endvidere vigtigt at huske i sit valg af værker, og tekster i det hele taget, at vores kernestof i engelsk udgøres af ”autentiske, ubearbejdede, engelsksprogede tekster, der med få undtagelser skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder”. Dvs. at de skal være skrevet af en engelsksproget forfatter med et engelsksproget publikum for øje, og de skal omhandle engelsksprogede regioner eller problemstillinger, som har en tydelig engelskfaglig relevans, og som på den måde er betinget af fagets kulturområder. Tekster, der ikke lever op til disse krav, kan læses, men må regnes for supplerende stof.

Det er en god idé i løbet af året at lægge eventuelle eksamenstekster til side. Her er det i forhold til værklæsning vigtigt, at huske, at det kun er i forbindelse med Shakespeare, at man til den mundtlige prøve må opgive ulæste uddrag af et skuespil, der er læst og gennemgået i klassen. Dette skyldes, at den særlige sproglige kompleksitet, der er i Shakespeares tekster, anskues som rigeligt udfordrende i en prøvesituation i forhold til andre tekster. Ved andre forfattere må man altså ikke læse fx størstedelen af roman med undtagelse af få kapitler og så opgive et af disse til den mundtlige prøve.

Det skal i øvrigt lige nævnes, at man i forbindelse med Shakespeare kan anvende nyere tekster, som knyttes til Shakespeare. Det kan fx ske ved at opgive en nyere tekst om ”forbidden love”, hvis man har læst uddrag af Romeo and Juliet i undervisningen. Det bør dog så her fremgå tydeligt af eksamensspørgsmålet, at teksten knytter sig til det læste Shakespeare-emne.

Jeg vil opfordre til, at man knytter værklæsningen til et emne, hvis det giver mening, så viden om værket kan bringes i spil ved den mundtlige prøve, fx gennem perspektiveringen til emnets tekster.

Hvis man vælger at læse værket isoleret, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få det med i eksamensopgivelserne, hvis man ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvordan man tilgodeser værket ved prøven. Dette kan dog løses ved fx at vælge et andet værk af samme forfatter, hvis en bestemt skrivestil eller genre gør det meningsfuldt. Man kan også læse en roman i en bestemt genre og lave et eksamensspørgsmål i en anden roman inden for samme genre.

Lingua Franca

Lingua Franca optræder som kernestof i alle læreplaner. Arbejdet med lingua franca kan foregå på flere forskellige måder. Begrebet kan introduceres i forbindelse med AP og grundforløbet og siden tages op som et selvstændigt emne eller i forbindelse med et andet emne, fx om England som kolonimagt. Det kan også inddrages ved studieture, hvor eleverne jo selv er lingua franca-brugere i dialog med (oftest) andre lingua franca-brugere. Jeg vil lige præcisere, at arbejde med dialekter i engelsksprogede regioner IKKE er arbejde med lingua franca. Ved det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca forstås kommunikationssituationer, hvor sprogbrugere med forskellige førstesprog betjener sig af engelsk som et fælles kommunikationsmiddel. Jeg henviser i øvrigt til vejledningerne i faget og det supplerende materiale til vejledningen, som ligger på emu.dk.

Fagdidaktisk kursus

Igen i år gennemfører vi et fagdidaktisk kursus for pædagogikumkandidater, som bygger på et spændende koncept, vi afprøvede første gang sidste skoleår. Vi samler alle kandidater fra STX, HF, HHX, HTX og EUX på ét samlet kursus i september. Der vil være fælles aktiviteter såvel som uddannelsesspecifikke programpunkter med det formål, at imødekomme den udvikling, at rigtigt mange kolleger oplever at undervise på campusskoler, og derved på flere forskellige uddannelser, eller i disse tider at skulle skifte job til en anden gymnasial uddannelse. Vi oplevede sidste år, at der var en rigtig god overførselsværdi mellem uddannelserne, og at deltagerne kunne drage nytte af erfaringer fra andre uddannelsesprofiler og gensidigt styrke hinanden. Du kan læse mere om teoretisk pædagogikum her: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ikv/uddannelse/paedagogikum.

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF)

Jeg vil hermed blot ganske kort opfordre til at smutte forbi NCFF’s hjemmeside: https://ncff.dk. Her findes sidste nyt om fremmedsprogsforskning samt rigtigt meget godt og anvendeligt materiale til undervisningen med fokus på fx karrierelæring eller AP.

FIP

Det var virkeligt rart at gennemføre fysiske FIP-kurser i det forgangne skoleår, og jeg glæder mig meget til dette års FIP-kurser.
 

For STX foregår det:

• D. 1. februar 2024 på Rysensteen Gymnasium
• D. 7. februar 2024 på Skanderborg Gymnasium

For HF foregår det:

• D. 13. marts 2024 på Nyborg Gymnasium.

Det overordnede tema for alle FIP-kurser i alle fag dette skoleår er ”Digital og teknologisk dannelse”. Dette vil vi koncentrere os om i det indledende oplæg, mens de to programpunkter for STX efter frokost handler om mundtlighed og elevaktivering samt skriftlig bedømmelse og for HF om, hvordan vi tager hånd om fagligt svagere elever og kursister, samt hvilke udfordringer ordblinde kan stå med.

Jeg håber at se skolerne repræsenteret og glæder mig til at mødes til samvær, faglige diskussioner og videndeling.

Besøg af fagkonsulenten

På trods af, at der ikke er vanvittigt mange huller i min kalender, kunne jeg rigtigt godt tænke mig et par besøg ude hos jer på skolerne. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at invitere mig på et lille skolebesøg. Jeg forestiller mig, at et sådant kan tage udgangspunkt i emner, I gerne vil drøfte eller spørgsmål, I har, og vil tage et par timer. Jeg vil bede jer skrive til mig på  mail: anna.holm.groenlund@stukuvm.dk, hvis det har interesse. I skal vide, at jeg vil prioritere at komme steder, hvor man samler kollegaer fra flere skoler eller i hvert fald kan mønstre relativt mange deltagere. Jeg vil desuden bede jer finde en koordinator på mødet, som retter kontakten til mig og står for det praktiske – invitationer og logistik f.eks.

Jeg håber, dette kan give anledning til godt, konstruktivt og hyggeligt samvær.

Med ønsker om et godt skoleår, hvor jeg ser frem til at møde jer til FIP, foreningens kurser og møder, ved eksamensbordet og i alle mulige andre sammenhænge.
 

Venlig hilsen

Anna Holm Grønlund

Fagkonsulent engelsk stx og hf samt SRP og SSO