Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i engelsk - september 2022

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om et nyt fagdidaktisk kursus, skriftlige og mundtlige prøver, læreplanskrav, kernestof, lingua franca og mere.

Kære engelskkollega

Efter en forhåbentligt rar og afslappende sommerferie er vi trådt ind i efteråret og skoleåret 2022/2023. Jeg håber, I alle er godt tilbage og vej ind i et skoleår, der vil byde på gode og berigende arbejdsoplevelser.

I dette første nyhedsbrev for 2022/2023 vil jeg kommentere kort på de mundtlige og skriftlige prøver. Desuden vil jeg kort videregive information om FIP, vores nye organisering af fagdidaktik, materiale på emu.dk samt opridse nogle af de læreplanskrav, som det måske kan være givtigt at have på plads her ved skoleårets start.

Afslutningsvis vil I kunne finde en opfordring, som jeg har skrevet sammen med Jonas Rasmussen, der er fagkonsulent i engelsk for hhx og htx. Jeg håber, I vil læse som et konstruktivt input til vores faglige miljø fremadrettet.

 

Nyt fagdidaktisk kursus

Årets fagdidaktiske kursus for pædagogikumkandidater bygger på et nyt initiativ, idet vi laver et fælles kursus for alle kandidater i engelsk på tværs af de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at vi samler alle kandidater fra stx, hf, hhx, htx og eux på ét samlet kursus i september, og der vil være fælles aktiviteter såvel som uddannelsesspecifikke programpunkter med det formål at imødekomme den udvikling, at mange kolleger underviser på campusskoler.

Derved berører kandidaterne flere forskellige uddannelser og oplever fx at skulle skifte job til en anden gymnasial uddannelse. Vi tror også på, at de forskellige uddannelsesprofiler har styrker og kompetencer, som de andre profiler kan drage nytte af. På den måde kan vi gensidigt styrke hinanden.

Tilmeldte kandidater kan tilgå program mm. fra august og bedes orientere sig i materialet fra SDU. For nuværende er der ca. 110 kandidater tilmeldt kurset. Man kan læse om teoretisk pædagogikum her: sdu.dk

 

Materiale på EMU

I mit seneste nyhedsbrev inden sommerferien kom jeg til at love for meget, nemlig at der ved udgivelsen af nyhedsbrevet ville ligge noget nyt materiale om undervisningsbeskrivelserne på EMU. Det gjorde der desværre ikke, men i skrivende stund er det ved at blive lagt op. Jeg håber, at jeg ikke lover for meget ved nu at skrive, at alt tyder på, at materialet kommer på EMU i løbet af efteråret.

Hvad der i hvert fald ligger der, og som jeg på det varmeste vil anbefale, er et godt materiale om arbejdet med skriftlighed frem mod den skriftlige prøve af Bjørn Christensen, formand for hf B-kommissionen. 

 

Det nationale center for fremmedsprog (NCFF)

Jeg vil hermed kort opfordre til at smutte forbi NCFF’s hjemmeside (ncff.dk). Her findes sidste nyt om fremmedsprogsforskning samt rigtigt godt og anvendeligt materiale til undervisningen med fokus på fx karrierelæring eller AP.

 

Skriftlig prøve

I forhold til den skriftlige prøve henviser jeg til min eksamensevaluering andetsteds i dette blad. Overordnet kan det nævnes, at alle prøvesæt blev skrevet, og de kan tilgås på Prøvebanken.dk. Kommissionerne og jeg vil selvfølgelig altid gerne have kommentarer og input til dem, hvis du bruger dem i din undervisning eller til årsprøver.

På Prøvebanken.dk kan du også finde Lærerens Hæfte til alle tre niveauer. Det er et godt sted at søge information om de skriftlige prøver og tips til undervisningen frem mod den endelige prøve. Ligeledes er Censorvejledningerne, som du kan finde her på uvm.dk et godt sted at finde information.

 

Mundtlig prøve

Mange elever var oppe til mundtlig prøve i engelsk denne sommertermin. Det er altid dejligt, når eleverne er til prøve i vores fag, især fordi det opbygger erfaringer, gode ideer, tips og tricks, vi kan dele med hinanden. Det var ikke en helt enkelt opgave, og mange skoler og lærere var i tvivl om, hvordan man bedst muligt håndterede de udfordringer covid-19 og de særlige eksamensvilkår, foranlediget af smittesituationen. Min fornemmelse er, at I har fået det til at fungere ude på skolerne. Tak for det!

Endnu har jeg ikke data på, hvordan det er gået med den forløbne mundtlige eksamen, men jeg skal nok dele karaktergennemsnit mm i efterfølgende nyhedsbreve.

Jeg vil naturligvis gerne høre fra jer, hvis I har gjort jer nogle erfaringer, der bør deles.

Mange af de spørgsmål, jeg fik fra jer, gik i sagens natur på de særlige prøveomstændigheder, men der var også en del spørgsmål i forhold til inddragelse af værker, lingua franca og Shakespeare på A-niveau. Disse er emner, jeg fortsat vil have fokus på.

 

Læreplanskrav

Nedenfor følger i forlængelse af ovenstående (forhåbentligt) svar på nogle af de spørgsmål, som kan dukke op her i starten af skoleåret og i planlægningen af årets undervisning.

 

Kernestof

Værklæsning og tekstvalg

Blandt kernestof er der visse dele, som kan skabe forvirring. Deriblandt værklæsning: På B-niveau (stx og hf) er der krav om, at der læses minimum ét værk, mens formuleringen på A-niveau er ”skrevne værker”, dvs. værker i flertal: minimum 2.

Et værk defineres i vejledningerne som ”et enkeltstående værk, som forfatteren har tænkt som en helhed. Det betyder, at den mest gængse forståelse vil være en roman, en biografi, en selvbiografi, et skuespil, en digtsamling, en essay- eller novellesamling, der har samme forfatter og en gennemgående emne- eller personkreds og dermed giver en samlet læseoplevelse”.

Et værk læses fra ende til anden. Hvis man læser uddrag af et skuespil af Shakespeare, tæller dette ikke som et værk.

Det er endvidere vigtigt at huske i sit valg af værker, og tekster i det hele taget, at vores kernestof i engelsk udgøres af ”autentiske, ubearbejdede, engelsksprogede tekster, der med få undtagelser skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder”.

Dvs. at de skal være skrevet af en engelsksproget forfatter med et engelsksproget publikum for øje, og de skal omhandle engelsksprogede regioner eller problemstillinger, som har en tydelig engelskfaglig relevans, og som på den måde er betinget af fagets kulturområder. Tekster, der ikke lever op til disse krav, kan læses, men må regnes for supplerende stof.

Det er en god idé i løbet af året at lægge eventuelle eksamenstekster til side. Her er det i forhold til værklæsning vigtigt at huske, at det kun er i forbindelse med Shakespeare, at man til eksamen må opgive ulæste uddrag af et skuespil, der er læst og gennemgået i klassen. Dette skyldes, at den særlige sproglige kompleksitet, der er i Shakespeares tekster, anskues som rigeligt udfordrende i en eksamenssituation i forhold til andre tekster. Ved andre forfattere må man altså ikke læse fx størstedelen af roman med undtagelse af få kapitler og så opgive et af disse til den mundtlige prøve.

Det skal i øvrigt nævnes, at man i forbindelse med Shakespeare kan anvende nyere tekster, som knyttes til Shakespeare. Det kan fx ske ved at opgive en nyere tekst om ”forbidden love”, hvis man har læst uddrag af Romeo and Juliet i undervisningen. Det bør dog så her fremgå tydeligt af eksamensspørgsmålet, at teksten knytter sig til det læste Shakespeare-emne.

Jeg vil opfordre til, at man knytter værklæsningen til et emne, hvis det giver mening, så viden om værket kan bringes i spil ved eksamen, fx gennem perspektiveringen til emnets tekster.

Hvis man vælger at læse værket isoleret, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få det med i eksamensopgivelserne, hvis man ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvordan man tilgodeser værket ved eksamen. Dette kan dog løses ved fx at vælge et andet værk af samme forfatter, hvis en bestemt skrivestil eller genre gør det meningsfuldt. Man kan også læse en roman i en bestemt genre og lave et eksamensspørgsmål i en anden roman inden for samme genre.

 

Lingua franca

Lingua franca optræder som kernestof i alle læreplaner. Arbejdet med lingua franca kan foregå på flere forskellige måder.

Begrebet kan introduceres i forbindelse med AP og grundforløbet og siden tages op som et selvstændigt emne eller i forbindelse med et andet emne, fx om England som kolonimagt. Det kan også inddrages ved studieture, hvor eleverne jo selv er lingua franca-brugere i dialog med (oftest) andre lingua franca-brugere.

Jeg vil præcisere, at arbejde med dialekter i engelsksprogede regioner ikke er arbejde med lingua franca. Ved det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca forstås kommunikationssituationer, hvor sprogbrugere med forskellige førstesprog betjener sig af engelsk som et fælles kommunikationsmiddel.

Jeg henviser i øvrigt til vejledningerne i faget og det supplerende materiale til vejledningen, som ligger på emu.dk.

 

FIP

Igen i år er der planlagt tre FIP-kurser. Af frygt for endnu en nedlukning i vinterperioden har jeg valgt at lægge alle tre kurser i marts: De to for stx foregår hhv. 2. marts 2023 på Rysensteen Gymnasium og den 9. marts 2023 på Skanderborg Gymnasium. Hf-kurset løber af stablen den 30. marts på Nyborg Gymnasium.

Det overordnede tema for alle FIP-kurser i alle fag dette skoleår er ”Overgange”. Overgangen mellem grundskole og gymnasium var jo faktisk et emne, vi have på programmet i 2021. Derfor vil de overgange, vi vil koncentrere os om – i hvert fald på stx-kurserne – være overgangen mellem gymnasium og videregående uddannelse.

Jeg håber at se skolerne repræsenteret og glæder mig til at mødes til samvær, faglige diskussioner og videndeling.

 

En venlig opfordring

Som nævnt indledningsvist har Jonas Rasmussen og jeg en venlig opfordring, som jeg håber bliver læst i den rette ånd. Gennem det seneste års tid har vi på sidelinjen fulgt lidt med i den kommunikation, der foregår på Facebook om vores fag. Det er fantastisk at se, hvordan man størstedelen af tiden videndeler kompetent og konstruktivt, men vi oplever dog også, og er blevet gjort opmærksomme på, at der til tider foregår en knap så konstruktiv debat.

Et eksempel på dette i slutningen af sidste skoleår handlede om den skriftlige prøve og ønsket om at få en central rettenøgle. I den forbindelse så vi eksempler på, hvordan der fx kommenteres på opgavekommissionernes arbejde på både godt og ondt. 

På baggrund af dette er det vigtigt at slå fast, at der ikke kommer nogen centralt fastlagt rettenøgle. En del af censorbeskikkelsen indbefatter, at man som censor selv sætter sig grundigt ind i det prøvesæt, man er ansvarlig for at bedømme, for på den måde at kunne foretage den mest nuancerede vurdering af elevernes besvarelser. Dette fordrer en central rettenøgle ikke.

Ift. opgavekommissionerne har vi behov for at pointere, at de består af kolleger, som er særligt udvalgt på baggrund af deres faglige kompetencer. Medlemmerne er med til at løse en kompliceret og vigtig opgave, og det vil vi henstille til, at man respekterer. Principielle spørgsmål og kommentarer vedrørende prøvesættene og eventuelle forhold vedr. votering vil vi bede jer stille til os og ikke lade det indgå en fælles diskussion på Facebook. I er selvfølgelig altid velkommen til at dele vores svar efterfølgende, når I henvender jer.

 

Med ønsker om et godt, coronafrit skoleår, hvor vi igen kan mødes til FIP, foreningens kurser og møder, ved eksamensbordet og i alle mulige andre sammenhænge.

 

Venlig hilsen

Anna Holm Grønlund

Fagkonsulent

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.