Det tænkende klasserum i filosofi

En opstart på et forløb om argumenter kan være at udlevere et par syllogismer til hver gruppe og bede dem overveje om argumentet holder, og om det er sandt.

Introduktionen bør være uden en masse argumentationsteori, da det lukker opgaverne i stedet for at åbne dem.

Grupperne skal skrive stikord på deres whiteboards.

Opsamling på dette kan være, at 1-2 grupper valgt ved lodtrækning fortæller om resultaterne af deres undersøgelse.

En fælles samtale om begreberne gyldighed og sandhed bør finde sted, før eleverne arbejder videre.

Opgaver med Venn-diagrammer vil derefter fungere godt på whiteboards. Alternativt kan man udlevere en liste over de gyldige syllogismer. 

Herefter kan eleverne arbejde videre på whiteboards. Man kan starte med flere argumenter på syllogisme-formen. Derefter kan eleverne selv lave argumenter - fx indenfor et filosofisk tema, man lige har beskæftiget sig med.

Derefter kan de arbejde med argumenter gemt i tekster, som eleverne skal oversætte til syllogisme-formen og på den måde afgøre gyldighed.

For at hjælpe eleverne med at skrive noter, der fungerer for dem selv, er det en god ide at afsætte tid til notattagning efter ovennævnte sekvenser.

Et tjek af, om noterne fungerer for den enkelte elev, kan være en selvtest til eleverne i argumentanalyse efter et par uger, hvor de kun må benytte deres noter.

Som en del af en repetition kan eleverne på whiteboards lave en tidslinje med de forskellige filosoffer, man har beskæftiget sig med.

Tidslinjen kan suppleres med centrale begreber ved de forskellige filosoffer.

Læreren kan evt. medbringe små sedler med navne, begreber mm, som grupperne kan trække, hvis de går i stå, før de er færdige. 

Undrende filosofiske spørgsmål og afklaring af begreber kan man også arbejde med på whiteboards.

Whiteboards kan her erstatte eller være en udløber af en individuel brainstorm/hurtigskrivning som introduktion til et nyt tema. Efterfølgende kan man sende eleverne på vandring rundt til øvrige whiteboards, hvor de til hvert whiteboard skriver et undrende eller opklarende spørgsmål til de andre grupper.

Når gruppen er retur til eget whiteboard, kan de udvælge 1-2 spørgsmål, som de besvarer fælles for hele holdet.

Hvis man vil arbejde med tekster ved whiteboards, kan man udlevere centrale citater til grupperne.

Gruppearbejder består af at forklare og diskutere, hvad citatet fortæller om filosoffens synspunkter. Citatet sættes øverst på whiteboardet, eleverne skriver deres tolkning af citatet og også gerne stikord til centrale begreber nedenunder.

Opsamling på dette kan foregå i matrixgrupper, hvor de nye grupper besøger alle tavler og taler om resultaterne.

Det er oplagt, at en elev ved sin egen tavle præsenterer sin gruppes resultater. 

I nogle tekster er der tankeeksperimenter. Uanset om det er det kinesiske værelse, hulelignelsen eller noget helt tredje, kan man bede eleverne om at tegne og forklare tankeeksperimentet på et whiteboard med teksten i hånden.

Når tankeeksperimentet er forklaret grundigt, skal eleverne skrive individuelle noter til sig selv.

For at skabe opmærksomhed omkring noternes anvendelighed kan man efter et par uger lave andre grupper, hvor en elev fremlægger tankeeksperimentet, og resten stiller opklarende spørgsmål.

Det sidste aspekt fra det tænkende klasserum, der kan anvendes i filosofiundervisningen, handler om, hvilke lektier man giver eleverne. Lektier bør være refleksionsspørgsmåI, der fremmer selvstændig tænkning. 

Spørgsmålene kan være relateret til filosofiske spørgsmål i det forløb, man er i gang med.

Spørgsmål kan også være refleksioner over filosofiske citater. Eller elevernes lektier kan være at finde små cases som eksempler til filosofiske standpunkter.