Forløb

Lindyhop

Lindyhop er en sjov pardans i swingdans-familien, hvor der i høj grad er mulighed for improvisation og samspil med musikken. Nogle af de vigtigste aspekter i lindyhop er samspillet mellem dans og musik og samspillet mellem de to dansepartnere. Udfoldet og gennemprøvet forløb på 6 lektioner à 90 minutter til idræt C og B på hf og stx.

Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig viden om dans i en historisk kontekst og introduceres til Rudolf Labans Bess-koncept: Body, Effort, Shape, Space. Forløbet træner eleverne i dansefatninger, føringer, grundtrin, bounce samt udvalgte figurer og jazztrin.

I forløbet arbejdes bl.a. med følgende faglige mål i idræt C og B:

  • Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter.
     
  • Opnå kropsbevidsthed. Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.

 

Planlægning/Overvejelser

Forløbet er bygget op, så der veksles mellem lærerstyret og elevstyret undervisning for at skabe variation og progression.

Inden forløbet startes op, bør man sætte sig ind i følgende arbejdsdokumenter: 

Selvom lindyhop i princippet kan danses til alle musiknumre i 4/4-takt, så er det oplagt at danse til swingjazz og lignende musiknumre med inspiration i ’The Swing Era’ (neo swing er fx swingjazz med elektronisk twist). Musik kan findes ved at søge på swingdance, lindyhop etc. Fx findes en offentlig playliste på Spotify ”lindyhop 120-130 bpm”, som er meget velegnet til begyndere. Alternativt kan man søge efter ’lindyhop slow/medium/fast’ på youtube.

 

Gennemførelse

1. Lektion

I 1. lektion introduceres swingdans, Labans BESS-koncept samt grundtrin og dansefatning.

Introducer først til forskelle og ligheder mellem danseformerne: pardanse/kreds-fællesdanse og individuel dans. Sæt lindyhop i relation til andre danse og introducer selve lindyhop ved at vise flg. klip om swingdance:

  • An Intro To the Swing Era: introduktion til swing og swing-danse fra dokumentaren JAZZ 2000 (5 min., Youtube.com)
     
  • Whiteys Lindy Hoppers: filmklip med berømt lindy-hop sekvens i filmen Helzapoppin fra 1941 (3 min., Youtube.com).

Opsummer karakteristika for pardanse med begreberne føring og at blive ført og introducer til sidst introduceres Labans BESS-koncept, der skal bruges som et gennemgående analyseredskab i hele forløbet.

Læreren introducerer nu eleverne til den praktiske del af Lindyhop på dansegulvet. Læs om introduktion til lindyhop, dansefatning og grundtrin i Grundlæggende elementer i Lindyhop

Arbejd først med fatning og føring i par. Efter et stykke tid afprøves føring, hvor dansepartneren lukker øjnene. Herefter øver eleverne grundtrin og ”bounce” – først fælles, siden individuelt og til sidst i par. Der afsluttes med ‘social dans’, hvor eleverne bytter partner hvert andet minut, når underviser siger til.

 

2. Lektion

I 2. lektion repeteres grundtrin og nye variationer introduceres. Herudover reflekteres der i løbet af lektionen over roller i dansen.

Lektionen starter med opvarmning, hvor man parvis danser grundtrinfra forrige lektion med fokus på: Dansefatning, føring, frame og bounce. Under opvarmningen varieres musiktempo, og læreren sørger for, at der ofte skiftes partner.

Efter opvarmningen arbejdes der i par med indlæring af tre nye variationer: Follow under armen, Pass by og Cross the bridge. Når variationerne er indlært, danses der ‘social dans’, hvor eleverne bytter partner, når underviser siger til (ca. et par minutter med samme partner).

Som afslutning på lektionen reflekteres der i klassen over, hvad er vigtigt i forhold til at føre/at blive ført, samt hvordan man er en god follow/lead.

 

3. Lektion

I 3. lektion skal eleverne stifte bekendtskab med swingdansens kreative karakter, lære udvalgte ”autentiske jazztrin” og inddrage dem i pardansen.

I starten af modulet repeteres Labans BESS-koncept. Herefter arbejder eleverne praktisk. Den repeterede teori bruges i de to sidste øvelser, hvor eleverne observerer hinanden og beskriver dansen ud fra Labans BESS-koncept

Del holdet i 4 grupper, der hver får ansvar for at lære ét af de 4 autentiske jazztrin. Efterfølgende laves matrixgrupper, hvor eleverne skiftevis introducerer de 4 trin for hinanden. Når de 4 trin er lært, skal parrene inddrage jazztrinene i pardansen. Først skal de indøve en lille minikoreografi parvis, som efterfølgende vises i grupperne à 4 par. Derefter danser halvdelen af klassen en mere improviseret dans, mens den anden halvdel af klassen kigger på.

 

Autentiske jazztrin

  • Tackie Annie
    • Stå i bredstående, bøj knæene let. Armene bøjet og løftet til lige under skulderhøjde. Fødderne støtter skiftevis bagud (forfoden) samtidig med, at albuerne trækker bagud (og brystet frem) på ’1’. På ’2’ samles foden tilbage til bredstående. Modsat fod (3,4) osv.
       
  • Mess around
    • Stå i god bredstående med god grounding. Hoften føres i store cirkulære bevægelser mod venstre – og højre, mens man vipper op og ned med hæle (bounce).
       
  • Skating
    • Hop til venstre på venstre fod. Forholdsvist lavt tyngdepunkt. Venstre arm er løftet og pegefinger/håndled laver små ’fy-fy’-bevægelser i bevægelsesretningen. Lav eksempelvis 4 hop og gør herefter det samme til venstre.
       
  • Opposites
    • Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Går ud på at skubbe hoften frem, tilbage, til højre og venstre. Det gøres på ulige taktslag. De lige taktslag benyttes til at bevæge hoften tilbage på plads over benene. Bevæg gerne arme modsat for en større effekt.

 

4. Lektion

I 4. lektion øver eleverne sig på at danse lindyhop til hurtigere musik. Variationen ’streetswing’ introduceres, hvor der ikke er triplestep.

Modulet starter med, at eleverne får en kort introduktion til lindyhop i samtiden og herefter vises et interview af Frankie Manning (4,33 min., youtube.com).

Sæt musik på, og lad eleverne repetere ved at danse de trin, de er blevet introduceret til. Spil et par numre, og bed eleverne skifte partner et par gange i hvert nummer.

Efterfølgende undervises i grundtrinnet streetswing, der er Lindyhop uden triplesteps, men med enten ’step’ eller ’kicks’. Eleverne indøver de samme figurer tilpasset ”street-swing”. Der afsluttes med ”social dans”, hvor eleverne bytter partner, når underviseren siger til.

 

5. Lektion

I 5. lektion skal eleverne arbejde selvstændigt med de trin og figurer, som er blevet gennemgået indtil nu i undervisningen.

Der introduceres til ”showcase” som er en koreograferet performance i lindyhop. Læreren viser en video med showcase – eksempelvis lt club teachers' presentation. Bed eleverne notere idéer, de kan bruge på deres niveau.

Herefter arbejder eleverne resten af lektionen i grupper á ca. tre par med beskrivelse af en showcase (pdf). Målet er at forevise en showcase i 6. lektion.

 

Evaluering

I sidste lektion afsluttes forløbet med en praktisk evaluering af elevernes egen showcase og der laves en teoretisk opsamling.

Eleverne får det første kvarter til at finpudse deres showcase. Herefter fremvises deres showcase. Dette gøres i samme grupper, som blev dannet i 5. lektion. Eleverne der observerer skal beskrive de øvrige elevers dans ud fra Labans BESS-koncept. Efter hver showcase inddrages disse observationer i en samtale i klassen om den foreviste dans. Afslutningsvis i lektionen danses et par musiknumre, hvor eleverne skifter parter.

Hvis man ikke ønsker at afslutte forløbet med en showcase, som er baseret på koreograferet swingdans, kan man vælge at afslutte forløbet med en Jack & Jill konkurrence (pdf), som er baseret på evnen til at improvisere med afsæt i indlærte trin og figurer.

Eleverne kan naturligvis også gå til eksamen i Lindyhop. I dette eksempel på en drejebog til eksamen i Lindyhop (pdf) kan man se hvordan elementerne i undervisningen kan fremvises i en praktisk eksamen.

 

Kreditering 

Udarbejdet af Dorthe Vinsten Madsen, Odense Katedralskole og bearbejdet for emu.dk af Henrik Lindgaard Møller

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.