Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i innovation - april 2020

I dette nyhedsbrev kan man læse om særlige forhold i forbindelse med undervisningen og eksamen i perioden med covid-19.

Kære alle

Der er sket en del ting på det seneste! Jeg håber, at I alle samt jeres nærmeste er sunde, raske og ved godt mod.

Der er mange nye informationer at forholde sig til lige nu, og de ændrer sig dagligt. Mange af os tænker på, hvordan "eksamensperioden" og meget andet skal forløbe. I dette nyhedsbrev vil jeg forsøge at give jer et overblik, som det ser ud her den 20. april. Når der er flere ting faldet på plads, vil jeg orientere jer igen.

 

FAQ

BUVM opdaterer løbende en side med FAQ om situationen. Det er vigtigt at holde sig opdateret, da svarene kan ændre sig i takt med, at situationen udvikler sig.

Der er desuden en vejledning til afgivelse af årskarakterer på vej.

 

Mundtlig eksamen (innovation og SRP/EOP/SOP)

Det fremgår af den politiske aftale fra den 8. april (og senere for eux): Alle skal op i...en mundtlig prøve i SRP/SOP/EOP. Har eleven afsluttet SRP/SOP/EOP i vinterterminen, skal eleven i stedet op i den senest placerede udtrukne mundtlige prøve.

Det er relativt få elever som har været oppe i SOP og EOP i vinterterminen, så for langt de fleste gælder det, at de ikke kan komme til den mundtlige prøve i innovation. For elever på 2.hf er der en mulighed for mundtlig prøve, hvis det er den senest placerede prøve i elevens prøveplan.

Det er dog anderledes mht. SRP/SOP/EOP i den kommende sommertermin. Her vil næsten alle derfor skulle op. De nærmere rammer og betingelser for disse prøver er endnu ikke på plads.

Ifølge den seneste indberetning, som jeg har adgang til, har 0,5% af eleverne valgt at have innovation som fag med i hhv. SOP og EOP. På stx er det kun 21 elever som har valgt at have faget innovation med i SRP. Det kalder på en diskussion af, hvordan innovation kan komme mere med i de større skriftlige opgaver.

 

Hvad med 1. og 2.g - skal de til eksamen?

Nej, eksamenerne i sommerterminen 2020 er aflyst for 1. og 2.g. Det betyder for 1. og 2.g, at den afsluttende standpunktskarakter i fag, der afsluttes til sommer og er udtrukket til eksamen, ophøjes til eksamenskarakter.

Nærmere vejledning fra BUVM følger.

 

Genåbningsdokumenter på EMU

Fagkonsulenterne har udarbejdet en lang række genåbningsdokumenter til fagene som findes på EMU. Det kan anbefales at læse de relevante, da en del spørgsmål forhåbentlig kan  blive afklaret for jer. Jeg har bl.a. skrevet om, at det anbefales at få gennemført eksamensforløbet på trods af den nuværende situation. Innovation er nederst på siden under valgfag.

 

FIP 2020

De samlede materialer fra FIP i en lang række fag kan findes her. FIP i Innovation blev desværre aflyst pga. covid-19, det afholdes i efteråret i stedet. "Arbejdsdatoen" er lige nu den 21. oktober.

Jeg håber, at lige så mange får lov og har tid og lyst i næste skoleår.

 

Opdatering af vejledninger 2020

Deadline for opdatering af vejledningerne er udskudt til inden sommerferien. Hvis I har feedback eller kommentarer til de nuværende vejledninger i Innovation, er I meget velkomne til at skrive til mig. Fristen er medio maj. Vejledningerne findes her.

 

Inspiration til virtuel undervisning

Læringskonsulenterne afholdte en temadag om virtuel undervisning på Borupgaard Gymnasium den 9. marts. I kan her se præsentationer og optagelser fra dagens oplæg på EMU.

 

Henvisninger og inspiration

 

Pas godt på jer selv i denne tid, hold afstand og rigtig god arbejdsuge - virtuel eller ej.

Med venlig hilsen

Mikkel Brunvold

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.