Nye mediers udvikling

En sprængt digital virkelighed udfordrer det traditionelle mediebillede og truer idealet om demokratisk samtale. Dette forløb giver indsigt i den nye medieverden og skærper elevernes mediefaglige og analytiske evner. Det er henvendt til mediefag på B-niveau, men dele af forløbet kan fint bruges på C-niveau. Det er tænkt som et forløb i 3 eller 6 moduler à 95 minutters varighed. I den korte variant udelades modul 4-6.

Eleverne opnår gennem forløbet viden om, hvordan mediernes udvikling trækker i retning af, at der dannes mindre fora, hvor medlemmer er enige og ligner hinanden. Det udfordrer et ideal om demokratisk samtale. I forløbet fokuseres bl.a. på konkrete eksempler inden for nyhedsformidling og på influencere på fx YouTube.

Der arbejdes blandt andet med følgende faglig mål/kernestof (stx B):

  • viden om filmiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.
  • dramaturgiske modeller og fortælleforhold.
  • centrale genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem.
  • mediehistoriske hovedlinjer.

 

Planlægning/overvejelser:

Forløbet skal først vække interesse for mediehistoriske spørgsmål med udgangspunkt i elevernes egen verden og mediebrug. Det gøres bl.a. i forhold til nedslag i mediehistorien, hvorefter eleverne analyserer en aktuel video fra en populær Youtuber. Endelig bevæger eleverne sig til sidst dybere ned i influencernes form og stil i videoer, som eleverne selv skal analysere.  

Det sidste modul i forløbet egner sig bedst til elever i 2g eller 3g. Her giver bl.a. Martin Zerlang medieudviklingen historisk og teoretisk dybde ved at spore tendenser tilbage til 1700-tallet og Rousseau. Forløbet kan evt. læses i samspil med historie og dansk.

 

Forløbets opbygning:

Modul 1: Mediehistorie - hovedlinjer

Tema: Mediehistoriske hovedlinjer og analyse af aktuel video.

Lektie/materiale: Læs s. 7 i kapitel 1 af Morten Bülow i Højer og Wolfhagen (red) ”Det Nye Mediefag” (vedhæftet) og spring til Mediehistoriske hovedlinjer på s. 8, og læs frem til s. 12 øverst. Supplerende læsning:

Jørgen Bang: Massemedierne 1800 – fra danmarkshistorien.dk

Jørgen Bang: Tv 1930 – fra danmarkshistorien.dk

 

Aktiviteter: Modulet begynder med, at eleverne arbejder med opgaverne på s. 11 i Det Nye Mediefag. Svarene på opgaverne danner grundlag for en klassediskussion.

I slutningen af første halvdel af modulet diskuterer klassen dette citat i mediehistorisk perspektiv ud fra Figur 1 på s. 9 i Det Nye Mediefag:

”I stedet for at have et stort forum, hvor man kan blive enige om at være uenige, udvikles en række mindre fora, hvor man er enige om at være enige”

Professor ved SDU, Kirsten Drotner i Mediehistorier, s. 32.

  • Har Kirsten Drotner ret?
  • Hvis, ja: Hvornår kan man argumentere for, at det er sket?

 

I anden halvdel af modulet dykker eleverne ned i et af de ”mindre fora” som Drotner taler om. Her analyserer de en central, dansk produktion på youtube.com. Det kan fx være årets vindere hos Guldtuben. Det er en god idé at tage udgangspunkt i vinderne for årets videoskaber, årets serie eller årets budskab. Se eksemplet: Trier tror det er et sugerør (2019).

 

Analysefokus for eksempel:

  • Analysér filmiske virkemidler og dramaturgi.
  • Overvej hvordan målgruppe, platform, filmiske virkemidler og dramaturgi hænger sammen.
  • Overvej i hvilket omfang den valgte video er udtryk for den tendens som Kirsten Drotner taler om herover.

Saml op på spørgsmålene til sidst og diskutér især det sidste spørgsmål.

 

Modul 2 - Influencers i levende billeder

Tema: I øjeblikket er youtube.com, Instagram, Facebook, Snapchat og blogs blandt centrale distributionskanaler for influencere. Formålet med modulet er at se på, hvordan de eller andre lignende medier bruger levende billeder.

Lektie/materiale: Læs f.eks. Nanna Nagy: Her er de danske stjerner, som "de gamle over 30" ikke kender (2018) – eller noget tilsvarende. Desuden læses tekstboksen på s. 13 i Det Nye Mediefag.

Aktiviteter: Eleverne skal selv at finde en top influencer ud fra deres eget kendskab. Eleverne vælger selv medie, og finder en influencer, der udtrykker sig via video. Eller alternativt kan de mere eventyrlystne prøve at finde en ”ny influencer” via google. Andre muligheder for søgninger kan være Social blade; landebaseret søgning efter populære brugere på YouTube eller lav en søgning på Social Bakers.

 

Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe finder en velegnet video til analyse på ca. maks. syv minutter – gerne kortere. Hvis videoerne er meget korte, analyserer gruppen flere videoer. Eleverne skal finde gennemgående filmiske virkemidler i produktionen og forberede nogle få analysenedslag, der illustrerer den gennemgående stil.

 

Forslag til arbejdsspørgsmål:

  • Analysér virkemidler i forhold til fotografering, klipning, lyd og kostume/kulisser/rekvisitter og skuespil.
  • Overvej, hvilken målgruppe produktionen har, og hvordan de filmiske virkemidler i særlig grad taler ind i målgruppen.
  • Forsøg at karakterisere dramaturgien! Inddrag dramaturgiske fagbegreber som konflikt, fremdrift, identifikation, tilbageholdelse af viden mv. Overvej desuden om dramaturgien forekommer løs eller måske nærmere stramt struktureret omkring en klar konflikt.
  • Overvej, hvilken funktion den valgte dramaturgi har.
  • Overvej, hvorfor afsenderen har valgt netop denne distributionskanal (f.eks. youtube.com).

Præsentationer kan foregå i matrixgrupper. Her skal repræsentanter for grupperne præsentere resultaterne for hinanden. De nye grupper forpligtes på tilsammen at finde fællestræk for de forskellige videoer. Det kan være alt fra længde, klippetempo til at youtuberen måske selv optræder i sine videoer. Og hvorfor er der fællestræk mellem de analyserede videoer? Hvad kan årsagerne hertil være?

Sidst i modulet samles op på gruppernes resultater og videoernes fællestræk drøftes i plenum.

 

Modul 3: Nyhedsformidling

Tema: Nyhedsmediers digitale liv

Lektie/materiale: Læs resumé af rapport fra Kulturstyrelsen (2016) om danskernes kilder til viden og nyheder. Plus s. 23-26 i Kulturstyrelsens frivillige udbud om mediernes udvikling i Danmark.

Aktiviteter: Eleverne starter med parvist at svare på følgende spørgsmål til lektieteksterne:
 

  • I hvilket omfang er der forskel på yngre og ældres kilder til viden og nyheder? Find mindst to forskelle i teksten.
  • Hvilke medier er de vigtigste nyhedskilder for danskerne?

 

Dernæst skal eleverne undersøge deres eget feed for nyheder:

  • Undersøg dit eget feed for nyheder og samfundsrelateret stof. Vælg Facebook (eller anden tilsvarende tjeneste), og gå dit feed igennem til du finder de første ca. to-fire artikler eller videoer. Hvad handler de om? Prøv at sammenligne med DR-Nyheder og se på både de seneste nyheder og på tophistorierne.
  • I hvilket omfang er der overlap mellem hvad Facebook (eller tilsvarende) har valgt til dit feed (ud fra de venner, grupper og sider du følger) og DR-Nyheders indhold i dag? Prøv evt. også at sammenligne med DR-Nyheders YouTube-kanal.

 

Saml op i klassen med et par præsentationer/resultater fra udvalgte elever, samt en klassediskussion vedrørende forskelle på Facebook-feed, DR-nyheder og DR Nyheders YouTube-kanal.

I anden halvdel af modulet diskuteres først det tidligere nævnte citats gyldighed - nu i forhold til nyhedsmedier:

”I stedet for at have et stort forum, hvor man kan blive enige om at være uenige, udvikles en række mindre fora, hvor man er enige om at være enige” Professor ved SDU, Kirsten Drotner i Mediehistorier

I sidste del af modulet analyserer eleverne i grupper en video fra DR-Nyheders YouTube-kanal:

For eksempel: Derfor elsker din hjerne soap cutting (2018)

 

De mediefaglige spørgsmål fra sidste modul kan bruges igen:

  • Analysér virkemidler i forhold til fotografering, klipning, lyd og kostume/kulisser/rekvisitter/(skue-) spil.
  • Overvej hvilken målgruppe produktionen har, og hvordan de filmiske virkemidler i særlig grad taler ind i målgruppen.
  • Forsøg at karakterisere dramaturgien! Inddrag dramaturgiske fagbegreber som konflikt, fremdrift, identifikation, tilbageholdelse af viden mv. Overvej desuden om dramaturgien forekommer løs eller måske nærmere stramt struktureret omkring en klar konflikt.
  • Overvej: Hvilken funktion har den valgte dramaturgi?
  • Overvej hvorfor afsenderen har valgt netop denne distributionskanal (f.eks. youtube.com).

 

Lad en af grupperne præsentere deres svar i et kort oplæg på 5 minutter. Træk evt. lod om, hvilken gruppe, der skal holde oplægget.

 

Modul 4 og 5 – Analyse af tv-nyheder

Tema: Nyhedsformidling på ”moderkanalerne”. PC og smartphone er ikke overraskende fortsat i vækst, når danskerne vælger, hvor de skal se nyheder. Dog er der en ny tendens i, at brugen af sociale medier til nyheder falder (2018). Tv og tv-kanalers onlinetilstedeværelse står således fortsat centralt i nyhedsformidlingen. Derfor kan det stadig være aktuelt at arbejde med tv-nyheder.

Lektie/materiale: s. 9-15 i Schrøder (m.fl.) Danskernes brug af nyhedsmedier 2018, RUC 2018. Grundbogsstof om journalistik i levende billeder, fx s. 162-164 i Henrik Poulsen og Jette Meldgaard Harboe ”Zoom”, 2011.

Aktiviteter: Del eleverne i grupper og lad dem analysere hver deres indslag fra en TV Avis fra DR. Andet modul kan være tilsvarende for Nyhederne på Tv2. Analyserne skal munde ud i en sammenligning. Sammenlign helst eksempler på TV-A og Nyhederne, der sendes nogenlunde samtidig på dagen.

 

Eleverne skal i arbejdet fokusere på begreber og teknikker som for eksempel:

  • Indslag, oplæg, nedlæg, reportage, interview, evt. vinkel, nyhedskriterier, nærhed, speak, journalistiske kildetyper, identifikation, samt nyhedsindslagets og nyhedsprogrammets struktur.
  • Desuden fokuseres på generelle mediefaglige begreber i relation til: fotografering/lys klipning, lyd, kostume/kulisser/rekvisitter/(skue-) spil og dramaturgi.

 

Desuden skal følgende analyseres/diskuteres:

  • I hvilket omfang kan man bruge begreberne hårde og bløde nyheder på jeres indslag?
  • Hvorfor er man optaget af at skabe nærhed i tv-journalistik? Forhold jer til eget/egne indslag
  • Hvorfor skal et nyhedsindslag være konfliktfyldt? Forhold jer til eget/egne indslag
  • Hvorfor har man en ankermand(m/k) i en nyhedsudsendelse?

 

Der kan samles op på arbejdet i plenum eller eleverne kan fremlægge deres resultater i en screencast, der enten evalueres af læreren eller af de andre elevgrupper. Lav fx en peer feedback, hvor eleverne på baggrund af læreropstillede kriterier kommenterer gruppevis på hinandens produkter.

 

Modul 6: Perspektiv og opstart på evaluering

Tema: Fremtidens medier

Lektie/materiale: s. 17-18 i Det Nye Mediefag. Plus artiklen:

Nye sociale medier kan give magten tilbage til brugerne Vibeke Arildsen, ITU, 2018.

Aktiviteter Lad først eleverne lave en lille skriveøvelse, hvor de skal svare på følgende:

  • Hvordan tror I sociale medier vil være finansieret i fremtiden? Sørg for at de inddrag citater fra Det Nye Mediefag og Vibeke Arildsens artikel.

Tag dernæst en kort klasseopsamling om samme tema.  Efterfølgende skal eleverne udarbejde en kort skriftlig opgave, der diskuterer hele forløbets indhold ud fra nedenstående tidligere nævnte citat: ”I stedet for at have et stort forum, hvor man kan blive enige om at være uenige, udvikles en række mindre fora, hvor man er enige om at være enige”

Professor ved SDU, Kirsten Drotner i Mediehistorier.

Eleverne skal i deres opgave tage udgangspunkt i mediehistorien og forklare citatet i mediehistorisk perspektiv. Desuden skal citatet diskuteres i forhold til kommerciel udnyttelse af f.eks. YouTube ved influencing. Citatet skal også diskuteres i forhold til nyhedsformidling og danskernes nyhedsvaner.

 

Evaluering

Ca. et halvt modul: Eleverne kan læse og give feedback på hinandens opgaver fra forrige modul (peer feedback). Læreren opstiller en rettevejledning på baggrund af de faglige mål og eleverne læser f.eks. to-tre andre elevers opgaver. Herved skal læserne have styr på stoffet for at kunne give feedback samtidig med, at modtagerne af feedbacken får kritik på/evalueret deres opgaver.

Som følge af konkret afprøvning af forløbet kan læreren naturligvis fremadrettet overveje, hvorvidt den korte eller lange variant af forløbet er mest hensigtsmæssig ift. elevmotivation og opfyldelse af faglige mål.

 

Kreditering

Mikkel Randløv, Lektor, Nørre G.

Litteratur og supplerende læsning

Andersen, R. & Michelsen, R.(2017): Web-tv i vækst, Center for Journalistik, SDU

Balbi, G. & Magaudda, P.(2018): A History of Digital Media: An Intermedia and Global Perspective, Routledge

Bang, J.(2011): Massemedierne 1800-, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/massemedierne-1800/

Bang, J.(2011): Tv-1930, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tv-1930/

Borgernes kilder til viden og nyheder samt sammensætningen af medierepertoire(2016), Mindshare, Slots- og Kulturstyrelsen, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2016/Specialrapporter/Mindshare/Borgernes_kilder_til_viden_og_nyheder.pdf

Bødker, T.(2017): Bag om distributionsplatforme, delingsværktøjer og medieplatforme, CUT, http://cutmagazine.dk/?p=269

Drotner, K.(2013): Mediehistorier, Samfundslitteratur

Poulsen, H. & Harboe, J.M.(2011): Zoom: Grundbog i medier, Gyldendal

Schrøder. K. m.fl.(2018) Danskernes brug af medier, Center for Nyhedsforskning, RUC

Simonsen, T.M.(2011): Categorizing youtube, Mediekultur

Højer, M. & Wolhagen, M.W., red.(2017): Det nye mediefag, Medielærerforeningen, https://www.emu.dk/sites/default/files/Det%20Nye%20Mediefag.pdf

Zerlang, M.(2018): Underholdningens historie, Linhardt og Ringhof

Siden er opdateret 20. februar 2019 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.