Aktivitet

Hotdogs fra Bolivias regnskov

Danske grillpølser produceres af kød fra grise, der fodres med soja fra tidligere regnskovsarealer. Eleverne skal her undersøge omfanget af den tilhørende skovfældning samt den bagvedliggende udvikling.

Anslået tidsforbrug: 2 moduler á 85 minutter

I aktiviteten anvendes satellitdata og statistik fra Verdensbanken og FN til at belyse forhold omkring regnskovsfældning og årsagerne til disse. 

 

Faglige mål

Eleven skal kunne: 

  • Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
  • Udvælge og anvende digitale kort, geoinformation, samt andre geofaglige repræsentationsformer

 

Planlægning og overvejelser

Aktiviteten er som sagt delt i to opgaver over to moduler à 85 minutter, hvor den første del er en undersøgelse af skovfældning i Bolivia, og den anden er indsamling og analyse af data om udviklingen i kødforbrug, landbrugs- og skovareal i tropiske lande.

Tilsammen belyser de to opgaver en af de væsentlige årsager til regnskovsfældningen, nemlig fødevareproduktion, og herunder særligt foderproduktion til det globalt voksende kødforbrug.

Nederst er vedlagt link til opgavebeskrivelser, der kan udleveres til eleverne.

I slutningen af første modul kan der indlægges en sekvens, hvor eleverne i fællesskab ser et 20 minutter langt indslag fra Deadline d. 1.5.21 (mitCFU.dk), hvor regnskovsfældning i relation til sojaimport diskuteres.

 

Aktivitetens opbygning

Her følger der en beskrivelse af de to moduler. 

 

Modul 1: Undersøgelse af skovfældning i Bolivia

Eleverne undersøger og beskriver først afskovningen i det nordøstlige Bolivia ved at benytte Google Earths historiske satellitfotos. De er nødt til at installere programmet, da webversionen ikke giver mulighed for at se historiske satellitfotos. Nedenfor er indsat et Google Earth-placemark-link til området. 

Se bilag 1.

 

Relevant baggrundsviden

I dette område startede afskovningen i 1970’erne, og den har formet sig efter et særligt mønster, hvor områder til beboelses- og produktionsbygninger blev afsat med 5 kilometers afstand langs parallelle veje, der også ligger med 5 kilometers afstand. Beboelserne blev forbundet med veje på tværs, således at hver beboelse ligger i krydset mellem langs- og tværgående veje. 

Nu, hvor afskovningen i området er fuldført i et areal på størrelse med Fyn, ligger hver beboelse i centrum af et kvadrat på næsten nøjagtigt 25 km2. Afskovningen blev foretaget i kiler i alle retninger ud fra beboelsen, indtil grænsen til næste kvadrat blev nået. Imellem hvert kvadrat er der efterladt en 2-300 meter bred bræmme af skov.

På arealet dyrkes hovedsageligt soja, som Danmark importerer omtrent 1,7 mio tons af hvert år, hvoraf 2/3 anvendes som foder til grise, kvæg og kyllinger. 2/3 importeres fra Brasilien og Argentina, men disse lande reeksporterer soja fra fx Bolivia. Udbyttet fra tropiske jorde angives af FAO til at være ca. 2 tons soja/ha/år.

 

Anvendelse af Google Earths måleværktøjer

Eleverne kan anvende Google Earths måleværktøjer til at bestemme afstande og størrelser på områderne, og de kan udregne hvor meget soja, der årligt kan produceres i området. Dette tal sammenlignes med den danske import, og de kan derefter bestemme hvor stort et areal, der kræves til produktion af den danske import. Arealets størrelse kan sammenlignes med fx størrelsen af Fyn.

 

Modul 2: Analyse af data om udviklingen i kødforbrug, landbrugs- og skovareal i tropiske lande 

FN's database for mad og landbrug

I det efterfølgende modul undersøger eleverne udviklingen i kødforbruget ved hjælp af FN’s database for mad og landbrug på fao.org/faostat. Der kan vælges forskellige lande eller verdensdele, og forskellige fødevaretyper. Eleverne kan fx vælge både at se udviklingen i forbruget af oksekød og samlet kødforbrug i kilo pr. indbygger. Udviklingen kan præsenteres i kurvediagrammer i databasen.

Det er en væsentlig pointe, at kødforbruget er ulige fordelt, og at verdens samlede kødforbrug i kilo pr. indbygger nærmer sig en fordobling.

 

Brug Verdensbankens database

Dernæst anvendes Verdensbankens database over World Development Indicators til at finde tal for udviklingen i forskellige tropiske landes skovdække og landbrugsareal. For sammenligningens skyld indhentes også data om den tilsvarende udvikling i Danmark. Lande som Brasilien, Bolivia, Malaysia, Indonesien og Congo viser alle nogenlunde sammen udvikling - at skovarealet bliver mindre, mens landbrugsarealet øges.

I Danmark er det omvendt, men med et skovareal, der udgør en langt mindre andel af landets areal end i de tropiske lande.

 

Sammenligning af data

Efterfølgende kan eleverne i grupper sammenligne deres data og vurdere, om der er en sammenhæng mellem udvikling i skov- og landbrugsareal. Se bilag 2.

 

Evaluering

Lad eleverne diskutere i grupper, om vi kan tillade os at anklage de tropiske lande for deres skovfældning, når vi nu selv i årtier har fjernet skov i Danmark og Europa og i øvrigt importerer anseelige mængder foder fra tidligere regnskovsområder.

Lad dem eventuelt formulere en løsning på problematikken.

 

Få mere inspiration

 

Kreditering

Denne aktivitet er udarbejdet af Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.