Forløb

Alle tiders Afrodite

Hvad lærer man om den antikke verden og vores egen verden ved at undersøge hvordan Afroditefremstillinger ændrer sig undervejs og hvordan motiverne bliver genbrugt i senere europæisk kunst?

 

Forløbet kan med fordel indgå som skoleårets sidste forløb

 

Anslået tidsforbrug:  3 moduler à 95 minutter

Eleverne repeterer kernefaglige kunstbegreber og forbereder sig til den selvstændige præsentation af perspektivmonument til eksamen. 

 

Formål

Grundtanken med forløbet er at lade eleverne hjælpe hinanden med at repetere begreber og give dem succesoplevelser med monumentperspektivering.

Forløbet kan fungere som afsluttende kunstprojekt i en klasse, der har valgt at arbejde med plastisk kunst.

Forløbet tager kernefagligt udgangspunkt i fem-syv senklassiske og hellenistiske figurer og et tilsvarende antal efterantikke figurer, men har som skjult dagsorden at gøre eleverne klogere på deres egen tid og verden.

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet lægger op til et skriftligt produkt og altså til arbejdet med skriftlighed i faget. Forløbet er som nævnt planlagt til tre moduler à 95 minutter. To, hvis det afsluttes med mundtlige oplæg i stedet for et skriftligt produkt. Se nedenfor, hvor de tre moduler uddybes.

Lad eleverne få ejerskab ved selv finde frem til billeder af de foreslåede værker, hvilket i bedste fald vil give eleverne mulighed for at tage større ejerskab over deres præsentationer.

 

Forløbets opbygning

I det følgende afsnit uddybes de tre moduler.


Allerførst må eleverne finde frem til de antikke værker. 

  • Praxiteles’ Afrodite fra Knidos, ca. 350 fvt.
  • Afrodite Kalipygos, ca. 300 fvt.
  • Afrodite fra Kyrene, ca. 200 fvt.
  • Afrodite fra Melos, ca. 100 fvt.
  • Afrodite og Pan, ca. 100 fvt.

Eleverne fordeles i grupper med et monument hver.

 

PowerPoint-præsentation

Deres første opgave bliver at forberede en PowerPoint-præsentation af hver deres monument.

Præsentationen foregår i forholdsvis store grupper for at undgå for mange gentagelser. Er der tale om en stor klasse kan Ludovisitronen, Nikefrisen og eller Nike fra Samothrake også bruges: De første to falder uden for emnet genremæssigt, og de sidste to falder uden for emnet motivisk, men som erotiserede kvindefremstillinger kan de gå an.

For de to sidstes vedkommende dertil som repetition af dynamisk positur og våddraperi. Og så er de nemme at finde gode billeder af.

Endelig kan man bruge Afrodite fra Rhodos, der er en miniature, men karakteristisk for sin tid.

Der afsættes ca. 30-40 minutter til forberedelse af præsentationen og resten af modulet til oplæg og diskussion.

 

Introduktion og opgave

Læreren indleder med et overblik over, hvordan skønhedsidealer har ændret sig gennem tiderne og begrunder, hvorfor vi ikke har så mange nøgne kvindefigurer fra antikken. Dernæst introducerer læreren eleverne for en opgave:

De skal forberede en præsentation, der besvarer følgende spørgsmål:

  • Hvad kan vi sige noget om synet på kvinder i antikken ud fra antikke Afroditefigurer?
  • Hvilket køn havde billedhuggere og bronzestøbere i antikken?
  • Giv en analyse af skulpturens standmotiv samt fremstillingen af kroppens proportioner og anatomiske detaljer.
  • Hvilket kropsideal fremstiller skulpturen?
  • Hvilken opfattelse af sex udtrykker skulpturen?

Elevernes PowerPoints kan efter præsentationerne lægges op på en fælles platform i repetitionsøjemed.

Tre af grupperne bliver uanset hvad nødt til at have adgang til oplægget om Afrodite fra Melos, når de når til at arbejde med de efterantikke monumenter.


Også arbejdet med de efterantikke figurer er tænkt som et gruppearbejde nu med en perspektiv-skulptur til fremlæggelse i klassen, og også disse værker må eleverne selv skaffe sig billedmateriale af:

  • Bertel Thorvaldsen: Venus med æblet (1816 (1801))
  • Einar Utzon-Frank: Aphrodite (1915)
  • Kai Nielsen: Venus med æblet (1920)
  • Salvador Dali: Venus med skuffer (1936)
  • Michelangelo Pistoletto: Venere degli stracci (1967)
  • Kiki Smith Standing 1998
  • Meekyoung Shin Crouching Aphrodite 2002
  • Bjørn Nørgård: Det forjættede land (2005)
  • Sabin Howard: Afrodite (2012)
  • Damien Hirst Hermaphrodite 2017
  • Rihanna skulptur-event på The Met (2022)

Hvis nogle af de oprindelige grupper har fremlagt om Ludovisitronen, kan Povl Søndergaards Birgit (1962) også bruges, fordi den er så tydelig en hilsen til fløjtespilleren på samme. Utzons figur forudsætter næsten, at eleverne også præsenteres for Kasseler Apollon i undervisningen, for så får de mulighed for at opdage, at Utzons Afrodite er en omkønnet version af Apollon.

Derudover kan opgaven i vidt omfang løses uden anden viden end den, eleverne har med sig fra oldtidskundskabsundervisningen.

 

Udvælgelse af værker

Værkerne er valgt for at få så mange og så varierende fortolkninger som muligt. Desuden er tre af dem (meget forskellige) fortolkninger af Afrodite fra Melos. Det er for at skabe en tydelig rød tråd og for at illustrere, hvor forskelligartede fortolkninger, der kan komme ud af den samme antikke statue.

Hvis arbejdet med perspektivmonumenterne har en artikel som produktkrav, afsluttes modulet med, at eleverne lægger deres artikler op på en fælles materialeplatform. Eleverne får som lektie at læse hinandens tekster.

 

Introduktion til eleverne

Læreren kan introducere eleverne for dette moduls opgave ved at pointere, at nyere kunst i modsætning til den antikke kunst ikke (nødvendigvis kun) forestiller idealer. Flere af de figurer, eleverne skal arbejde med i denne time, vil gerne kommentere eller kritisere eller få eleverne til at grine af en eller anden opfattelse. Nogle få er idealiserede som de græske. Nogle er politiske. Nogle vil diskutere identitet. Nogle er bare morsomme.

Når eleverne arbejder med dem, er det altså ikke meningen, at de skal bruge dem til at sige noget om hverken Afrodite eller antikken. Eleverne skal bruge dem til at sige noget om de perioder, de nye værker er opstået i, og som værkerne afspejler.

Man kan fx bede eleverne arbejde med denne række spørgsmål:

  1. Begynd med lidt research: Hvem er kunstneren? Hvilken kunsthistorisk periode hører værket hjemme i? Ved at gøre dette kan I få lidt hjælp til at forstå, hvorfor skulpturen ser ud som den gør.
  2.  Se grundigt på skulpturen: Hvordan ser den ud?
  3.  Er der ligheder/forskelle mellem denne skulptur og de antikke Afroditer?
  4.  Hvad vil kunstnerne gerne fortælle jer med deres fortolkninger af Afrodite-motivet?

Modulet indledes med 10-15 minutters individuel hurtigskrivning og efterfølgende klassediskussion ud fra disse spørgsmål:

  • Hvad har jeg fået ud af forløbet og af arbejdet med mine egne to figurer?
  • Har jeg lært noget nyt om antikken? Eller om min egen tid?
  • Hvad var de to mest brugbare pointer, jeg fik ud af at læse de andre gruppers artikler?

 

Resten af modulet bruges som skriveværksted, hvor eleverne skriver deres individuelle artikler om Alle tiders Afrodite:

 

Alle tiders Afrodite

 

  • Skriv en sammenligning af en antik Afroditeskulptur med en af de moderne skulpturer.
  • Du skal tage udgangspunkt i klassediskussionen om, hvad I tager med jer fra dette forløb. Det kan være et konkret synspunkt, noget nyt, du har lært – eller noget, du vidste i forvejen …
  • Du skal anvende fagbegreber, når du beskriver skulpturerne
  • Du skal reflektere over, hvorfor Afrodite bliver afbilledet anderledes i dag end i antikken
  • Omfang: ca. en normalside
     

Refleksioner

Ønsker man at tilknytte (perspektiv-)tekst til forløbet, er det oplagt at læse (uddrag) af Sophus Claussens Afrodites dampe fra 1904. Den beskriver et møde med den knidiske Afrodite på en beruset, henrevet måde, der står i stor kontrast til selve statuen.

Når det lykkes, er det fine og interessante i forløbet at hjælpe eleverne frem til en forståelse af, at det er umuligt at definere et begreb som kærlighed eller skønhed; begreber, mange af dem har en opfattelse af som faste størrelser.

Forløbet illustrerer, at objektet forskyder sig i forhold til de forskellige opfattelser, forskellige mennesker har haft til forskellige tider.

 

Kreditering

Rune Munk, Espergærde Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

 

Find mere inspiration

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.