Forløb

Bæredygtighed og væredygtighed

Hvilken rolle spiller psykologi i forhold til bæredygtighed, og hvad betyder det at være væredygtig? Dette forløb undersøger bæredygtighed og væredygtighed i et tværfakultært psykologisk perspektiv.

Anslået tidsforbrug: Forløbet er skitseret over fem moduler à 90 min., samt et  “plus-modul”, som er på et lidt højere fagligt niveau.

Forløbet har bæredygtighed og væredygtighed som tematisk omdrejningspunkt, og hvert modul er centreret omkring psykologiske problemstillinger.

Forløbet afsluttes med en eksamensforberedende opgave og evaluering. Fokus for forløbet er at undersøge bæredygtighed i relation til psykologiske aspekter og vægter en tværfakultær tilgang til psykologifaget, hvor eleverne opnår faglige mål gennem kreative aktiviteter og undersøgende tilgange. 

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet tager udgangspunkt i centrale begreber fra kernestoffet, som kombineres tematisk på tværs af psykologiske retninger. Begreberne er holdninger og vaner, kommunikation og opdragelse, perception og tænkning, coping samt livsstil, kultur og identitet.

Derudover fokuseres der i plusmodulet på innovation.

Didaktisk vægtes en undrende, undersøgende og kreativ tilgang med mulighed for at imødekomme forskellige læringsstile.

 

unpublished

Forløbets opbygning

I det følgende afsnit introduceres de 5 moduler og "plusmodulet".

Til hvert modul er der angivet indhold, psykologiske problemstillinger, lektier og aktiviteter. 


Indhold
Intromodul til forløbet med fokus på verdensmål og bæredygtighed i relation til psykologi.

Psykologiske problemstillinger

  • Hvordan kan vi med hjælp fra psykologi forklare de udfordringer, der er i forhold til at opnå mere bæredygtighed i verden?
  • Hvordan kan vi bruge viden om andre kulturer til at reflektere over os selv ift. bæredygtig livsstil?

Lektie
Relevant teori om de tre dimensioner af bæredygtighed. 

Aktiviteter
Modulet indledes med en præsentation af verdensmålene.

Efter introduktionen skal eleverne arbejde med verdensmålenes sammenhæng i forhold til de fire niveauer: Peace, Prosperity, People og Planet.

Herefter sættes der fokus på bæredygtighed som begreb og de tre dimensioner af bæredygtighed fra lektien.

Herpå kan man lave en parvis refleksionsøvelse med fokus på individuelle og kulturelle forskelle på livsstil og bæredygtighed. Her kan metoden ”I see, I think, I wonder” fra Harvard University's Project Zero anvendes: Metoden "I see I think I wonder" (pz.harvard.edu).

Velegnede billeder kan findes i The Guardian, 2013: ”Hvad spiser verden?” (theguardian.com).

Øvelsen afrundes i plenum med en belysning af problemstillingerne fra modulet.

Slutteligt bedes eleverne diskutere, hvordan psykologi kan sættes i forbindelse med de tre niveauer af bæredygtighed. 


Indhold
Modulet tager udgangspunkt i elevernes egen livsverden og inviterer til refleksion over og analyse af forholdet mellem idealer og vaner i et psykologisk perspektiv.

Psykologiske problemstillinger

  • Hvordan udfordrer idealet om bæredygtighed vores vaner og holdninger?
  • Og hvordan udfordres idealet om bæredygtighed af vores vaner og holdninger?

Lektie
Relevant teori om holdninger og vaner. 

Aktiviteter
Modulet indledes med en induktiv introduktion med fælles brainstorm:

  • Hvilke holdninger til bæredygtighed og klima kender I hos unge, voksne og ældre?
  • Hvordan udfordrer idealet om bæredygtighed vores vaner og holdninger?

Herpå kobles teorier om vaner og holdninger. Man kan evt. lave elevaktiviteten Chokoladeøvelse (kreativpsykologi.systime.dk).

Derefter formulerer eleverne en række sætninger med holdninger til og vaner ift. klima, som indgår i CL-øvelsen ”Dobbeltcirkler”, hvor eleverne gennem bevægelse og dialog får præsenteret sætningerne for hinanden.

Øvelsen leder over i en caseanalyse, hvor begreberne om holdninger og vaner mv. kommer i spil. Casen findes her: Altinget, 2021: ”De unge er til klima, de ældre er til sundhed”.


Der afrundes med en kort opsamling omkring de psykologiske problemstillinger fra modulet.


Indhold

Modulet ser på forholdet mellem bæredygtig levevis i samfundet og i hjemmet. I modulet får eleverne lov til at arbejde kreativt med rolleleg, hvor de skal være enten politikere eller forældre.

Psykologiske problemstillinger

  • Hvordan kommunikerer magthaverne om klimaet i politisk kommunikation?
  • Hvordan kan vi påvirke en bæredygtig levevis gennem politik og opdragelse?

Lektie
Læs relevant teori om politisk psykologi og/eller opdragelse. Find et eksempel på politisk kommunikation om klimaet fx en valgplakat.

Aktiviteter
Modulet starter med en summeøvelse, hvor eleverne summer over modulets psykologiske problemstillinger.

Læreren introducerer dernæst til politisk psykologi og overtalelsens psykologi. Herefter præsenterer eleverne deres eksempler på politisk kommunikation fra lektien. Der arbejdes med kommunikationen på plakaterne, opmærksomhed og ordvalg ift. problemstillingerne.

Den sidste halvdel af modulet foregår som en kreativ øvelse, hvor eleverne reflekterer over, hvordan vi kan påvirke en bæredygtig levevis gennem opdragelse, og hvordan opdragelsesstile kan kobles til politisk kommunikation.

Her skal eleverne i rollen som enten politikere eller forældre opstille retningslinjer (som vi fx så på de blå COVID-plakater) eller husregler (jf. opdragelsesstile) til en mere bæredygtig levevis for borgere eller børn.

Til denne øvelse kan læreren oprette et Jamboard til elevernes produkter, som anvendes til opsamlingen.

 


Indhold
I dette modul sættes fokus på følelsesmæssige reaktioner på og tænkning om klimakrisen. Begrebet væredygtighed introduceres.

Psykologiske problemstillinger:

  • Hvorfor kan tanker om klimaet vække ubehag hos os?
  • Hvordan hænger bæredygtighed sammen med væredygtighed?
  • Hvordan kan vi gennem positiv psykologi finde håb og handlekraft til at gøre noget aktivt i klimakrisen?

Lektie
Læs artiklen fra Videnskab.dk, 2022 ”Klimaangst? Her er forskernes råd til at få håbet tilbage

Aktiviteter
Modulet starter med en runde ”quiz og byt” ud fra dagens lektie.

Efter øvelsen bedes eleverne skrive de tre vigtigste punkter fra artiklen op på tavlen. Her kan også fokuseres på metoderne fra artiklen. Herefter kan man lave en øvelse, der får eleverne til at reflektere over deres egne forklaringsstile fx elevøvelsen Optimistisk og pessimistisk forklaringsstil (kreativpsykologi.systime.dk).

Efter øvelsen introduceres eleverne for begrebet væredygtighed (vaeredygtighed.org). Eleverne præsenteres også kort for positiv psykologi med fokus på Seligsman teori om det gode liv.

Inspireret af COVID-plakaterne fra Sundhedsstyrelsen udarbejder eleverne slutteligt et produkt med seks gode råd til at tænke optimistisk om klimaforandringer, som kunne hænges op på uddannelsesstedet. Indtænk tavlenoterne i produkterne.


Indhold 
I dette afsluttende modul skal eleverne trænes i selv at finde og identificere psykologiske problemstillinger i bilagsmateriale. Modulet er tænkt som en opsamling på forløbet samt som en forberedelse til eksamen. Forløbet evalueres i dette modul.

Lektie
Læs artiklen til eksamensøvelsen som lektie: Videnskab.dk, 2019: ”Derfor kan klimastrejker flytte holdninger - vigtigst af alt din egen

Aktiviteter
Modulet indledes med en evaluering af forløbet. Her kan man tage produkterne frem fra de fire foregående moduler, som eleverne selv har udarbejdet. Eleverne bedes diskutere det faglige og personlige udbytte af modulerne.

Læreren kan selv vælge andre evalueringspunkter.

Efter evalueringen indledes til eksamensøvelsen. Artiklen fra dagens lektie fungerer som bilagsmateriale. Man kan fx anvende disse standardiserede spørgsmål, hvis man ønsker:

  1. Find psykologiske problemstillinger i bilaget
  2. Undersøg problemstillinger med brug af relevant psykologisk viden
  3. Hvilke metoder har forskerne benyttes sig af i artiklen?
  4. Diskuter, hvorfor det er relevant at forske i klimahandlinger. 

Opsamlingen på eksamensøvelsen kan tage mange former.

Eleverne kan selv være med til at bestemme deres foretrukne form, så længe at alle elever får brugbare eksamensnoter med fra opsamlingen.


Indhold
Modulet har fokus på innovation, samarbejde og metoder. Eleverne skal i fællesskab tilegne sig ny psykologisk viden og snuse til feltarbejde med fokus på observation og praktisk anvendelse af psykologisk viden.

Psykologiske problemstillinger

  • Hvordan spænder hjernen og tænkningen ben for en bæredygtig adfærd?
  • Og hvordan kan I gøre jeres uddannelsesinstitution mere bæredygtig med jeres viden fra psykologi?

Aktiviteter
Modulet starter med, at eleverne inddeles i grupper og sammen læser artiklen ”Bæredygtighed og klimakrisen: Fem barrierer, der står i vejen for handling” af Jakob Bjarnø Rasmussen på LinkedIn, 2020.

Under den fælles læsning skal eleverne løbende drøfte den præsenterede teori og viden og tage noter. På baggrund af artiklen skal eleverne snakke om modulets psykologiske problemstillinger.

Eleverne skal nu rundt på deres uddannelsessted og observere, hvordan de fem barrierer kommer til udtryk her. Det kan være ift. sortering af affald, henkastet skrald på udearealer, maden i kantinen, glemte sager, toiletforhold, lys og varme osv.

På baggrund af artiklen og observationen skal eleverne udarbejde en skitse til en innovativ strategi til klimahandling til deres uddannelsessted. Strategierne skal være konkrete og realistiske.

Man kan lade sig inspirere af The Fun Theory (thefuntheory.com) og nudging i arbejdet med strategien. 


 

Kreditering

Karen Richter Hansen, Aalborg Katedralskole og HF, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.