Artikel

SRP-opgaveformuleringer med samfundsfag og psykologi

I denne artikel gives der bud på, hvordan samfundsfag og psykologi kan indgå i konstruktive faglige samspil i SRP, både gode eksempler, muligheder og faldgruber.

Denne artikel handler om SRP-samarbejdet i fagene samfundsfag og psykologi og kommer med bud på 5 konkrete opgaveeksempler. 

 

Overordnet om opgaveformuleringer til SRP med de to fag

Samarbejdet mellem samfundsfag A og psykologi B/C giver mange gode muligheder for faglig behandling af aktuelle emner for eleverne i SRP. Samtidig er der den helt oplagte gevinst, at faglige samspil mellem samfundsfag og psykologi nærmest er født med en struktur-aktør-diskussion, hvor samfundsfag med fordel kan fokusere på strukturerne, og psykologi på aktørerne, men samtidig har begge fag brug for det modsatte perspektiv for at forstå problemstillingen dybdegående.

Det skal ikke forstås således, at samfundsfag slet ikke kan undersøge aktør-perspektiver og individuelle cases, ligesom at psykologi godt kan beskæftige sig med mere overordnede samfundsmæssige tendenser, men styrken i samspillet i de to fag ligger i at lade psykologi arbejde på individ/aktørplan og samfundsfag på strukturplan.

Metodemæssigt er fagene også meget tæt beslægtede: Begge fag bruger de samme kvalitative og kvantitative metoder og kan begge bidrage til en diskussion af fx caseudvælgelse.

 

Faldgruber ved samspillet

Faldgruberne i SRP med samfundsfag og psykologi findes næsten samme sted som styrkerne. Fagene er tæt beslægtede, og der er en risiko for, at opgaven nærmest kan løses enkeltfagligt.

Eftersom projekterne tit tager udgangspunkt i cases fra psykologi, kan det ofte være samfundsfag, der ikke rigtig kommer til sin ret (særligt som A-niveau-fag). Derfor er det som vejleder vigtigt at overveje, hvordan begge fag kommer i spil.

Det kan fx gøres ved, at samfundsfag i SRP især beskæftiger sig med noget, der er markant anderledes end de psykologiske cases, fx politiske eller økonomiske prioriteringer. Generelle diskussioner af fx samfundsudviklingen (senmoderne samfund eller konkurrencestaten) bliver derimod ofte ret tynde og teorifattige, hvorfor det kan være godt at samfundsfag (også) tager udgangspunkt i noget konkret, fx et lovforslag eller en udtalelse fra et politisk parti om det emne, som den konkrete SRP omhandler.

På den måde kan man også imødekomme samfundsfags identitet, som tager afsæt i den aktuelle samfundsmæssige udvikling (aktualitetskrav), hvor koblingen mellem det aktuelle og konkrete på den ene side og de faglige redskaber forstået som begreber og teorier på den anden står helt centralt.

 

Metodeovervejelser

Metodemæssigt er det både en styrke og en potentiel faldgrube, at metoderne i de to fag er så tæt beslægtede. For at eleverne viser god metodeindsigt og bruger flere forskellige metoder kan man med fordel bruge opgaveformuleringen til at sikre, at det ene fag hovedsageligt har vægt på en kvalitativ metode (interviews, fx), mens det andet fag tager udgangspunkt i kvantitative data.

Typisk vil psykologi have et interviewbaseret materiale omkring en case, og samfundsfag vil kunne bidrage med at belyse udbredelsen af det problem, som casen beskriver. Det kan derimod være problematisk, hvis begge fag fx tager udgangspunkt i kvalitative data, fordi opgaven således fokuserer på karakter og oplevelse af problem og ikke rigtigt forholder sig til udbredelse og omfang af problemet, altså hvor stort et problem det egentlig er for samfundet og beslutningstagerne.

 

Eksempel på opbygning af opgaveformulering

Opgaveformuleringen bør tage udgangspunkt i en fællesfaglig problemstilling (gerne formuleret som et overordnet spørgsmål jf. vejledning til SRP) og struktureres i nedenstående eksempler efter følgende model, som følger en klassisk redegørelse-analyse/undersøgelse-diskussion taksonomi:

  • En enkelt- eller tværfaglig redegørelse for relevant teori og empiri til indledende behandling af problemstillingen (fx med fokus på omfang og udbredelse)
  • En psykologisk caseanalyse med inddragelse af relevant psykologisk viden. Ved psykologisk viden forstås psykologiske teorier eller empiriske undersøgelser
  • En tværfaglig diskussion/vurdering, der belyser problemstillingen ud fra både et aktør- og strukturperspektiv med inddragelse af relevant teori og empiri

 

Se nedenstående illustration.

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

Med denne opbygning kommer den psykologiske case i centrum som analysegenstand, som er en af de metodiske styrker i psykologi. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at en sådan opbygning kan kræve et redegørende element af den udvalgte psykologiske viden i analysen.

Opbygningen kan med fordel tjene til at gøre det redegørende element mere fokuseret, da den aktuelle psykologiske viden bindes op på en konkret case.

En anden fordel ved denne opbygning er, at både den indledende undersøgelse af problemstillingen og caseanalysen på denne måde tjener som naturligt springbræt til en tværfaglig diskussion, hvor problemstillingen bredes ud på et mere generelt plan og en tydelig kobling mellem de to fag med udgangspunkt i elevens egen bearbejdning.

 

unpublished

Særlige opmærksomheder i fagene


En god opgaveformulering giver i psykologi muligheden for:

  • At eleven kan udvælge, redegøre for og anvende relevant psykologisk viden om mennesket. 
    Dette krav kan opfyldes, hvis man i opgaveformuleringen bruger vendinger som “Selvvalgt materiale”, “Relevant psykologisk viden om…” osv.
     
  • At eleven kan arbejde tematisk med en relevant psykologisk problemstilling, der inddrager et eller flere kernestofområder (socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring og personlighed og identitet) eller på b-niveau også stof fra de supplerende områder (sundhedspsykologi, klinisk psykologi, neuropsykologi osv.) og som giver mulighed for at opfylde relevante faglige mål.
     
  • Temaer kan lægges uden for kernestofområder og supplerende områder, fx psykiske lidelser på psykologi c-niveau. I givet fald bliver det særligt vigtigt i vejledningsprocessen at være opmærksom på elevens valg af psykologisk viden og opfyldelse af de faglige mål.
     
  • At eleven kan demonstrere et (c: basalt) metodekendskab (b: og kritisk vurdere metoderne). Fagets metoder kan enten være kvantitative eller kvalitative afhængigt af den problemstilling, der skal undersøges. 
    Dette krav kan opfyldes, hvis man sikrer, at der er psykologiske undersøgelser blandt elevernes selvvalgte materiale. Alternativt kan man vedlægge en psykologisk undersøgelse eller en grundig beskrivelse heraf som ukendt bilagsmateriale til opgaveformuleringen. Eleverne kan på b-niveau selv indsamle empiri gennem et feltarbejde, men det er absolut ikke et krav.

I en god SRP-opgaveformulering med samfundsfag er det eksplicit for eleven, at besvarelsen tager afsæt i en aktuel samfundsmæssig problemstilling som bearbejdes med brug af såvel relevant samfundsfaglig empiri som teori og/eller faglige begreber.

Typisk vil det betyde, at opgaveformuleringen skal give mulighed for: 

  • At eleven kan undersøge, forklare eller på anden faglig vis behandle relevant empirisk materiale, som kan indgå i en efterfølgende diskussion. Det empiriske materiale kan både være kvalitative (interviews mv.) eller kvantitativt, men som nævnt ovenfor kan det være hensigtsmæssigt, at samfundsfag tager udgangspunkt i kvantitative data, hvis psykologi fokuserer på kvalitativt materiale fra en case.
     
  • At eleven kan lave en faglig diskussion, forstået som modstilling af argumenter eller forklaringer med udgangspunkt i fx forskellige teoretiske positioner, såvel som argumenter støttet af samfundsfaglig empiri og/eller pointer fra de foregående afsnit.
     
  • At vise indsigt i samfundsfaglige metoder ved at eleven enten selv anvender metoderne ved små undersøgelser eller overvejer, hvordan opgavens empiriske materiale er fremkommet, og hvad styrkerne og svaghederne ved disse metoder er, samt hvordan de forskellige empiriske materialer eventuelt supplerer hinanden.

Samspillet mellem de to fag sikres bedst ved at have en velvalgt case, der belyser en aktuel samfundsmæssig problematik som omdrejningspunkt for opgaven.

Her forstås en psykologisk case som et stykke af virkeligheden (fx artikel, interview, dokumentar), som eleven ved brug af relevant psykologisk teori og begreber kan analysere og dermed få en dybere, psykologisk forståelse for.

 

 

Opmærksomhedspunkter for det gode samspil:

  • Når opgaven tager udgangspunkt i en aktuel, konkret case, som både er et eksempel på et psykologifagligt problem i samfundet såvel som et eksempel på en større aktuel tendens i samfundet.
     
  • Når casen både viser nogle generelle træk, adfærdsmønstre eller symptomer, men samtidig også viser nuancerne i problemets karakter og/eller omfang (fx angst eller depression).
     
  • Når problemstillingen både er udtryk for en individuel, personlig oplevelse som beskrevet i en case, men også er udtryk for en mere generel samfundsmæssig tendens, altså spiller direkte ind i aktør-struktur-dualiteten.
     
  • Når der er mulighed for at lade casen indgå i større sammenhæng, fx belyst ved, at eleven skal behandle kvantitative data, der kan være med til at diskutere, hvor meget casens oplevelser er alment forekommende, eller kun er personlige, individuelle oplevelser.
     
  • Når der er mulighed for at anvende samfundsfaglig teori til at diskutere resultaterne fra analysen, fx politiske prioriteringsdiskussioner, politisk opbakning til tiltag el.lign.
     
  • Når den samfundsfaglige teori er markant forskellig fra psykologisk teori, fx teorier om vælgeradfærd, partiadfærd, demokratiidealer og/eller ideologier.
     
  • Når de to fags metodeanvendelse supplerer hinanden, fx ved at tage udgangspunkt i hhv. kvalitativt og kvantitativt materiale. 

 

Metode og basal videnskabsteori

Samfundsfag

Samfundsfag er et samfundsvidenskabeligt fag, hvor der arbejdes kvantitativt, kvalitativ og komparativt. Et hovedfokus inden for de forskellige metoder er begrebs- og teorianvendelse samt anvendelse af forskellige typer af kvantitativ og kvalitativ empiri.

 

Videnskabsteoretiske overvejelser i samfundsfag

Eleverne skal kunne identificere hvilken type empirisk data, der er tale om, samt hvordan empirisk materiale er indsamlet.

De skal desuden med konkret afsæt i eget arbejde kunne diskutere styrkerne og svaghederne ved den anvendte metode samt forholde sig til, hvordan de valgte metoder supplerer hinanden (metodetriangulering).

Endvidere bør eleverne i forbindelse med komparativ analyse eller sammenligning af cases kunne overveje caseudvælgelsen (fx most-similar design vs. most-different design eller longitudinalt studie vs. tværsnitsstudie).

 

Psykologi

Psykologi kan arbejde inden for alle de tre hovedområder: naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt eller humanvidenskabeligt. Også i psykologi er der en bred variation af metoder, men de mest gængse, og dem som eleverne må forventes at kende og kunne forholde sig til, er: Observation, eksperiment (laboratorie-, felt- eller naturligt eksperiment), spørgeskema, test, interview, caseanalyse.

 

Videnskabsteoretiske overvejelser i psykologi

Elevernes metodekendskab skal dels dække, hvordan man gennem psykologisk forskning skaber ny viden i faget, og dels skal eleverne kunne forholde sig til, hvilke metoder de selv anvender, når de undersøger en problemstilling.

 

Om metode og basal videnskabsteori i det skriftlige produkt og til den mundtlige præsentation

Der er ikke et eksplicit krav om, at elever kan gøre sig videnskabsteoretiske overvejelser i det skriftlige produkt, men det er der til gengæld et krav om til den mundtlige præsentation.

Hvis de videnskabsteoretiske overvejelser skal have en klar sammenhæng med arbejdet i det skriftlige produkt, bør eleven gøre sig disse overvejelser løbende i processen. Det sikrer også, at de videnskabsteoretiske overvejelser forankres i elevens eget konkrete arbejde.

 

Innovation

I et studieretningsprojekt med innovation vil udgangspunktet være, at eleven udvikler en løsning på et problem.

Problemet kan være fagligt, alment, konkret og/eller autentisk. Det vil derfor være naturligt, at elevens problemformulering og den stillede opgaveformulering lægger op til, at eleven skal undersøge et problem og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag.

Ved et innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt.

Forslaget behøver ikke at være nyt i absolut forstand, men skal bidrage med noget nyt i den konkrete sammenhæng. En eksisterende løsning fra en anden sammenhæng kan således tilføre et uløst problem noget nyt i den undersøgte sammenhæng.

(Kilde: Vejledningen til SRP).

 

Innovative opgaver

De innovative SRP-opgaver i kombination med samfundsfag og psykologi er ret sjældne. Det skyldes formentlig, at der i denne fagkombination er en række udfordringer for en god innovativ opgave.

Dels kan der være problemer med at få opgaven til at leve op til fagenes empirikrav, hvis eleverne selv skal udføre en systematisk brugerundersøgelse af deres løsningsforslag (repræsentativitet især), og dels problemer med at få adgang til potentielle brugere af innovationen, hvilket typisk kunne være borgere med forskellige psykiske lidelser.

Endelig er der også etiske overvejelser, som kan blokere for elevens undersøgelser af deres produkt.

Men ikke desto mindre kan der også være et potentiale i at arbejde med innovative produkter inden for psykologiske aspekter af politik og økonomi (fx vælger- og forbrugeradfærd). De mere mikroøkonomiske aspekter af forbrugeradfærd i forhold til marketing og prisfastsættelse vil dog nok lide lidt under, at andre fag end samfundsfag vil være mere velegnede (for stx: erhvervsøkonomi især).

Begge fag er dog problemorienterede i den forstand, at der arbejdes med forståelse af psykologiske og samfundsfaglige problemstillinger med relevans for individ og samfund, og i samfundsfag er der tillige fokus på eksisterende og egne løsninger.

I forlængelse heraf kan det være oplagt at inkludere det innovative perspektiv i det faglige arbejde. Under alle omstændigheder vil en opgave med innovation i denne fagkombination dog kræve en god idé fra elevens side, hvor man som vejleder så bør være opmærksom på faldgruberne som skitseret ovenfor.

 

Eksempler på opgaveformuleringer

I det følgende udfoldes i alt fem eksempler inkl. forslag til bilag.

Eksempel 1: Paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik

Hvilke integrationsmæssige konsekvenser for flygtninge på midlertidig opholdstilladelse kan paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik medføre?

 

Undersøg hvad der kendetegner paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik fra 2019. I undersøgelsen skal der anvendes viden om ideologier og politiske skillelinjer og selvvalgt empiri, der kan afdække, hvorfor paradigmeskiftet er blevet gennemført.

Undersøg den psykiske påvirkning af paradigmeskiftet for udvalgte berørte udlændinge i Danmark. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i casen i bilag A og anvende viden om bl.a. identitetsdannelse og psykisk mistrivsel. Undersøgelsen skal understøttes af psykologisk empiri fra bilag B. 

Diskuter hvilke konsekvenser paradigmeskiftet i udlændingepolitikken kan have for den danske integrationsproces med særligt fokus på integration på arbejdsmarkedet. Diskussionen skal belyse konsekvenser på både aktør og strukturniveau. Inddrag herunder relevant samfundsfaglig viden om arbejdsmarkedspolitik samt bilag C.

 

Bilag

Bilag A: A, Rahima, Syrisk flygtning: Spild af tid at lære at tale dansk, Ekstra Bladet, 27.02.19.

Bilag B: Røde kors, Trivsel hos børn på Center Sjælsmark, Røde kors, 2018-2019.

Bilag C: Brygger, Rasmus og Nielsen, Rasmus, Danskerne tror i, at integrationen går meget værre end i virkeligheden, Dansk Videnscenter for Integration, 28.10.21.

 

Variation mht. niveaudeling og mulighed for selvstændighed

Eksemplet (og de følgende eksempler) indeholder mange bilag og flere end ”den gode opgaveformulering” normalt gør.

Nogle af bilagene kan derfor med fordel undlades og erstattes med krav om selvvalgt empiri, cases og teori alt efter elevens niveau. Bilagene er oplistet her for at give lærerne en idé om, hvad der kan fokuseres på. Opgavens samfundsfaglige fokus kan i øvrigt varieres. Her i eksempel 1 lægges vægt på den politiske ramme om integrationen på arbejdsmarkedet, men man kunne også forestille sig en mere sociologisk opgave med en diskussion byggende på integrationsteorier, Honneths anerkendelsessfærer, anden sociologisk teori eller et velfærdsøkonomisk perspektiv.

Nedenfor ses eksempel på en variant af opgaveformuleringen til elever, der kan have fordel af at få lov til at udvælge materiale selv. Denne skabelon kan anvendes til de følgende eksempler, hvor bilag kan erstattes med krav om selvvalgt materiale:

  • Undersøg hvad der kendetegner paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik fra 2019. I undersøgelsen anvendes viden om ideologier og politiske skillelinjer og selvvalgt empiri, der kan afdække, hvorfor paradigmeskiftet er blevet gennemført.
     
  • Undersøg den psykiske påvirkning af paradigmeskiftet for udvalgte berørte udlændinge i Danmark. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i selvfundne psykologiske cases og anvende viden om bl.a. identitetsdannelse og psykisk mistrivsel. Undersøgelsen skal understøttes af selvvalgt psykologisk empiri.
     
  • Diskuter hvilke konsekvenser paradigmeskiftet i udlændingepolitikken kan have for den danske integrationsproces med særligt fokus på integration på arbejdsmarkedet. Diskussionen skal belyse konsekvenser på både aktør og strukturniveau. Inddrag herunder relevant samfundsfaglig teori

 

Eksempel 2: Stormløbet på Kongressen

Stormløbet på Kongressen – Hvordan kunne det ske og bliver det enden på det amerikanske demokrati, som vi kender det?

 

Karakteriser Donald Trumps vælgere og deres adfærd ud fra både et samfundsfagligt og psykologisk perspektiv. Inddrag empiri fra bilag A og viden om amerikansk vælgeradfærd og vælgertyper.

Undersøg med afsæt i en kort redegørelse for hændelsesforløbet i forbindelse med Stormløbet på Kongressen for drivkraften bag stormløbernes angreb på kongressen. Tag udgangspunkt i casen i bilag B og anvend bl.a. viden om gruppepsykologi og kognitiv dissonans.

Diskuter stormløbets konsekvenser for sammenhængskraften i det amerikanske samfund. Anvend teori om demokratiforståelser samt Jürgen Habermas’ krav til samtalens gyldighed. Inddrag bilag C.

 

Bilag

Bilag A: Frank, Natalie: Social Psychology and Personality Explains Trump Supporters, The Partnered Pen, 10.11.20.

Bilag B: Reeve, Elle et al.: This man marched on the US Capitol on January 6. Now he says 'stop the steal' is a 'cult, CNN Politics, 10.02.22.

Bilag C: Stender Pedersen, Mette: Joe Biden snakker om forsoning, men nu kommer den store test - kan han samle USA? Tv2. dk. 21.01.21.

 

Variation til elever med psykologi på B-niveau

Inddrag som empiri til caseanalysen: Pazzanese, Christina: What prompted Capitol rioters to violence, The Harvard Gazette, 29.01.21.

Eksempel 3: Børnene Først

Børnene først – I hvor høj grad er flere tvangsfjernelser en god idé?

 

Undersøg med afsæt i en kort redegørelse med fokus på de centrale elementer om anbringelse i den politiske aftale ”Børnene Først” baggrunden for aftalen (evt. med krav om inddragelse af den politiske proces op til aftalen). Inddrag i den forbindelse relevante samfundsfaglige begreber og teori om ideologier og forholdet mellem individ og stat.

I forlængelse heraf skal der kort redegøres for udviklingen i forskellige former for tidlige anbringelser i Danmark fra år 2000 og frem. 

Undersøg casen i bilag A med fokus på, hvordan det opleves at være barn i en udsat familie samt hvilke konsekvenser omsorgssvigt har for barnets udvikling. Undersøgelse skal indeholde relevant psykologisk teori om bl.a. tilknytning og omsorgssvigt samt psykologisk empiri fra bilag B.

Diskuter fordele og ulemper ved regeringens udspil ”Børnene først” og vurdér hvorvidt de imødegår de udfordringer tidlige anbringelser giver. Anvend Axel Honneths teori om anerkendelse samt anden relevant teori. Inddrag bilag C.

 

Bilag

Bilag A: Kjær, K., ”Tasja Nielsen blev svigtet af både sin forældre og systemet: ”Mit liv havde været meget bedre, hvis jeg var blevet tvangsfjernet””, Heartbeats.dk, 06.10.20.

Bilag B: Santini, Z., Perry, B., Marmot, M., Stewart-Brown, S. og Koushede, V., Svær barndom øger risikoen for mentale og fysiske helbredsproblemer, videnskab.dk, 17.0.21.

Bilag C: Lingren, D., Dalgas, J. og Karkov, R., Eksperter advarer: Vi bør ikke begynde at tvangsanbringe flere i et system, der ikke fungerer godt nok”, berlingske.dk, 01.01.20.

Eksempel 4: Stress og konkurrencestat

I hvor høj grad er det konkurrencestaten, der gør de danske unge stressede?

 

Redegør for centrale karakteristika ved konkurrencestaten. Kom herunder ind på fremdriftsreformen. Ydermere skal der kort redegøres for, hvad stress er i klinisk og neuropsykologisk forstand. Redegørelsen skal inddrage kvantitativ empiri, der belyser udviklingen i relevante psykiske lidelser for danske unge.

Undersøg, hvordan det opleves at være ung og have stress. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i casen i bilag A, og der skal anvendes viden om bl.a. copingstrategier og identitetsdannelse. Inddrag psykologisk empiri fra bilag B. 

Diskutér, i hvor høj grad konkurrencestaten bidrager til at gøre stress udbredt blandt danske unge. Diskussionen skal belyse både aktør og strukturniveau og anvende viden om strukturpolitiske tiltag, fx på arbejdsmarkedet, og relevant teori. Diskussionen kan suppleres med et innovativt fokus, hvor eleven skal forholde sig til, hvad der kan gøres på hhv. individ og samfundsniveau for at mindske omfanget af stress

 

 

Bilag

Bilag A: M. Ø. Christiansen, Caroline på 18 år: De andre var også presset, men ikke på helt samme niveau, 03.10.17.

Bilag B: Olsen, Michael, ”Ny dansk forskning bekræfter de bange anelser om sammenhængen mellem stress og flere kroniske sygdomme”, Politiken, 16.06.22.

 

Variationer ift. fokus

Alt efter elevens interesser kan fokus på stress erstattes med et fokus på angst og/eller depression. I så fald kunne følgende psykologiske cases være interessante:

Angst: DR Dokumentaren ”Frederikke er en klods om benet”, 2018

Stressudløst depression: Nørgaard, Hans, ”Mia blev indlagt for depression i gymnasiet: "Jeg græd uafbrudt"”, TV 2 Lorry, 05.12.18

I forhold til samfundsfag kan opgaven også varieres ved at diskussionen drejes i retning af sociologisk teori, fx Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet.

Eksempel 5: Det grønlandske eksperiment

I den bedste mening – i hvor høj grad er børneopdragelse en opgave for staten?

 

Redegør kort for det grønlandske eksperiment og dets formål ud fra både psykologiske og samfundsfaglige perspektiver. Redegørelsen skal indeholde selvvalgt kvantitativ empiri samt viden om magt. Her kunne det være relevant at inddrage den aktuelle udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland som præsenteret i aktualiseringsmulighederne.  

Undersøg hvilken psykologisk betydning eksperimentet har haft for de grønlandske børn med udgangspunkt i casen i bilag A. Undersøgelsen skal bl.a. anvende viden om børns udvikling og trivsel og inddrage psykologisk empiri fra bilag B.

Diskutér statens rolle i forhold til børneopdragelse. Diskussionen skal tage udgangspunkt i regeringens nuværende ønske om flere bortadoptioner i Danmark udtrykt i Statsministerens nytårstale d. 01.01.20 samt reformen Børnene Først. Inddrag bilag C. Inddrag desuden relevante samfundsfaglige begreber og teori om magt i forholdet mellem de grønlandske børn og staten, fx Foucaults magtteorier eller ideologier.

 

Bilag

Bilag A: Byrne, Tommy, ”Eva var et af eksperimentbørnene fra Grønland og går stadig rundt med følelser af savn og sorg 70 år efter: Om natten græd jeg stille under dynen”, Avisen Danmark, 28.11.21

Bilag B: Santini, Z., Perry, B., Marmot, M., Stewart-Brown, S. og Koushede, V., ”Svær barndom øger risikoen for mentale og fysiske helbredsproblemer”, videnskab.dk, 17.05-21

Bilag C: Türker, Selin,”De skulle være de grønlandske supermennesker. Men alt gik galt i dansk eksperiment”, Zetland, 03.12.21

 

Aktualiseringsmuligheder

Problemstillingen kan i samfundsfag aktualiseres til aftalen indgået juni 2022 om historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden Anden Verdenskrig: Steenhard, Claudia ”Danmark og Grønland beslutter historisk udredning af de to landes forhold”, Altinget, 09.06.22.

Problemstilling kan i psykologi aktualiseres til rapporten om, hvordan forældrekompetenceundersøgelserne af herboende grønlændere ikke er kulturelt tilpasset og derfor potentielt kan resultere i fejlagtige tvangsfjernelser: Bay Nielsen, Silas & Hoffman, Gry ”Grønlandske forældre i Danmark risikerer at få fjernet deres børn på grund af dårlige test”, DR, 16.05.22.

 

Variation af opgaveformuleringerne ift. niveau, selvstændighed og materiale

Eksemplerne på opgaveformuleringer og bilagene skal betragtes som skabeloner, hvor der i princippet kan varieres meget: Man kan anvende forskellige cases over samme problemfelt, give eleverne forskelligt empirisk materiale osv. Med variationen i caseudvælgelsen kan man også lave niveauforskelle fra en artikel om emnet på C-niveau til en egentlig psykologifaglig undersøgelse på B-niveau. Endelig er der mulighed for at lade eleven finde egnede undersøgelser og (evt. supplerende) cases selv.

I forhold til samfundsfags rolle i opgaveformuleringen kan man fx niveaudifferentiere ved at enten at give eleverne empirisk materiale, de skal behandle, eller bede dem om at finde og udvælge materiale selv.

Man kan også enten lede dem i retning af bestemte teorier, eller bede eleven om selv at udvælge relevant teori.

Opgaverne kan naturligvis også differentieres på anden vis, fx ved at stille krav om mere undersøgelse/analyse og mindre redegørelse.

 

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Karina Aabo Fosnæs & Asger Habekost Nielsen, Gribskov Gymnasium

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.