Artikel

Brobygning med billedkunst og design åbner elevernes øjne

Få idéer til planlægning af og øvelser til brobygningsforløb i de kunstneriske fag billedkunst og design.

 

Hvorfor brobygning?

En årligt tilbagevendende begivenhed på gymnasieskolerne er introduktionskurser og brobygning for grundskoleelever. De skal introducere eleverne til, hvordan man arbejder gymnasiefagene for få en indsigt og en kunnen, der udvider både deres faglige og personlige horisont. Artiklen introducerer overvejelser bag opbygningen af introkurser og brobygningsaktiviteter og giver bud på korte, enkle forløb med vægt på fagenes praksisside. 

 

At møde eleverne, hvor de er

De kunstneriske fag er valgfag på folkeskolens udskolingsniveau og prøvefag som afslutning på 8. klassetrin. Det betyder, at nogle elever kender billedkunst- og designfagenes genstandsfelter, mens andre ikke har haft fagene siden 6. klasse og måske aflært den praktiske læringsside. Det er derfor en udfordring at få eleverne til møde hinanden og fagligheden i ny sammenhæng. 

Både billedkunst og design arbejder procesorienteret og krydser konstant mellem teori- og praksisfelterne. Man kan fokusere på emner og temaer om alt mellem himmel og jord. Den store udfordring er ikke spørgsmålet om, hvordan man formår at vække appetitten, men hvad man egentlig kan nå med eleverne på ganske kort tid: Et introduktionsforløb skal tilrettelægges med en tilpas bredde, så man vækker den faglige interesse hos alle. Valget af indfaldsvinkel skal omvendt være tilpas ”smal”, så det kan afvikles på 1 eller 2 moduler, og alle typer af elever aktiveres og ikke efterlades. Endelig skal det også ramme en balance, hvor der er plads til både fagenes begrebsapparat og den praktiske dimension. 

 

Metodebrug i brobygningsforløb

Balancen mellem teori, analyse og praksis skal tilpasses den snævre ramme. Ikke desto mindre er det her, eleverne kan introduceres for fagenes særkende. Det kan være en idé at ”kridte banen op”, fx med udgangspunkt i TAP-metoden (Andersen/Porse, TAP, teori til analyse og praksis i billedkunst, 2021). Metoden kan man læse mere om på forfatternes hjemmeside (billedkunstundervisning.dk). Man kan fx nå en kort introduktion til fagenes måde at balancere mellem bevidstheden om at anvende teori som baggrundstæppe for sine vilde ideer, at inddrage kunsten som objekt for analyse og valg af måder at afprøve ideerne på, også i de korte forløb. Eksemplerne nedenfor tager udgangspunkt i TAP-metoden.

 

Hvad kan man nå på 45 minutter?

En god planlægning af et godt brobygningsforløb hænger sammen med en skarp sekvensering. En kort introduktion til fagene kan godt udgøre et udgangspunkt, men anbefales ikke at optage ret lang tid. Valg af tema kunne som nævnt være alt i verden, men kan med fordel tage udgangspunkt i det nære. Mange gymnasiale uddannelser har udstillet kunst eller spændende interiør og arkitektur, og dermed er brobygningsaktiviteten oplagt at kombinere med en tur rundt på skolen. Her kan både teori- og analysedelen finde sted som en snak om det valgte emne. Helt afgørende er praksisdelen. Her genkender eleverne måske faget, men nu præsenteres de for det på nye måder.

Praksisdelen udgør den store forskel i en kort brobygningssekvens. Her kan der fx fokuseres på en mindre individuel øvelse, eventuelt udvidet med en fælles samling som afslutning. Her følger en række eksempler til fri afbenyttelse, som alle er udfoldet efter artiklen. Samtlige øvelser kan naturligvis inddrages i alle mulige andre sammenhænge i fagene.

 

Øvelser til brobygning

Øvelserne retter sig imod brobygning i hhv. billedkunst og/eller design. Flere af øvelserne kan sagtens fungere i begge fag. Øvelserne bygger på TAP-modellen (Teori-Analyse-Praksis), som nævnes i artiklen.

unpublished

Billedkunst

Tidsforbrug: Ca. 45 minutter eller 60 minutter med supplering af rundtur på skolen.

Materialer: Hvide A4-ark, hobbyknive/sakse.

Teori: Introduktion til kunstnerisk valg af teknik og fokus – brug eventuelt nedslag i kunsthistorien som eksempler på forskellige teknikker og materialer. Fokus på Peter Callesen-værker, som man kan finde her på kunsten.nu.

Analyse: Eleverne skal kort forklare, hvordan de kan se, at der er benyttet forskellige teknikker og virkemidler i to-tre værker.

Praktisk øvelse: Eleverne får udelukkende udleveret 1 ark A4 samt en saks/lille hobbykniv og laver deres eget papirklip.

Kreditering: Lisbeth Møller Andreassen, HF & VUC Nord/Lise Yde, Herning HF & VUC.

 

Tidsforbrug: Ca. 45 minutter.

Materialer: A4-ark, blyanter, sorte tuscher, rulle med papir til fælles værk.

Teori: Nedslag i værker af en kunstner som Julie Nord, der benytter sig af teknikker, som overlader mønsterdannelse og mening i motivet til beskueren. Klassediskussion af hvordan vi finder mening i detaljer og lader fantasien digte med, hvor der (måske) var, eller ikke var, et genkendeligt/figurativt motiv? Find værkerne her på kunsten.nu.

Analyse: Vægt på det betydningsanalytiske: Eleverne udvælger et værk af den udvalgte kunstner, som de (parvis eller evt. mindre grupper), går i dybden med for at finde mønstre og mening.

Praktisk øvelse: Hver elev skaber et lille motiv med blyant eller sort tusch. Eleverne komponerer selv motivet løbende og flytter rundt på enkeltdelene. Afslut med, at eleverne klistrer deres tegning op i en kæmpe fælles ”myldretegning”. Giv dem tid og plads til at flytte rundt og “forhandle” placeringerne.  

Kreditering:  Karen Johnsen, Herning HF & VUC.

Tidsforbrug: 60-90 minutter.

Materialer: Materialer til skitser samt endeligt forslag (papir/karton).

Teori: Kort introduktion til kunstneren Lars Arrhenius og hans motiver og valg af teknikker. Fokus på ”det enkle”. Klassediskussion af værkernes stiliserede udtryk og herunder introduktion til piktogrammet som begreb. Find værkerne her på kunsten.nu.

Analyse: Eleverne skal i mindre grupper finde frem til eksempler på, hvordan man med et enkelt billedsprog kommunikerer enten et logo eller et våbenskjold/bomærke.

Praktisk øvelse: Hver elev skaber sit eget bomærke/logo med anvendelse af enkle kommunikationsformer (typografier, piktogrammer, farver mv).

Kreditering: Inge Knudstrup Thøgersen, Herning HF & VUC.

unpublished

Design

Tidsforbrug: Ca. 90 minutter.

Materialer (kræver lidt forberedelse): Indsamling af forskellige typer af bestik i forskellige materialer og med forskelligt udtryk. Materialer til skitser, samt til mood boards/designforslag.

Teori: Generel introduktion til design thinking og processuelt arbejde, herunder kort introduktion til genstandsfelter.

Analyse: Indsamling og analyse af form og anvendelse af forskellige bestiktyper, anvend fx skabeloner, så stilhistorisk element tydeliggøres (hvis der fx er ornamenter el. lign. På det medbragte bestik).

Research: Eleverne undersøger hvad der sker, hvis man ikke har fuldt funktionsdygtige hænder. Bind fx fingre sammen, tag vanter på osv.

Praktisk øvelse: Konceptudvikling og afslutningsvis præsentation af designforslag. Det kan fx være i form af mood board el. lign.

Kreditering: Lise Yde, Herning HF & VUC.

Tidsforbrug: Ca. 45 minutter.

Materialer: A4-ark, blyanter, evt farver til præsentation af endeligt forslag).

Teori: Design thinking: Kort introduktion til brugercentreret design, og hvordan man kan anvende design som problemløsning ved hjælp af designmodeller (fx 6C-model).

Analyse og praktisk øvelse: Eleverne får udleveret ark med opgavens 4 trin:

  • Brainstorm: I grupper skal der brainstormes på hverdagens små og store problemer.
  • Send det bedste problem videre til næste gruppe, som nu skal fokusere på at finde på en løsning på problemet.
  • Send videre til næste gruppe, som skal konkretisere løsningen og skitsere denne.
  • Præsentation af gruppernes løsninger i plenum.

Kreditering: Lisbeth Møller Andreassen, HF & VUC Nord.

Tidsforbrug: 60-90 minutter.

Materialer: Materialer til skitser samt endeligt forslag (papir/karton).

Teori: Øvelsen har samme teoretiske udgangspunkt som øvelsen "Piktogrammer a la Lars Arrhenius." Introducer Lars Arrhenius suppleret med en designfaglig vinkel samt eksempler på skolen eller andre relevante eksempler. 

Analyse: I mindre grupper skal eleverne finde frem til eksempler på, hvordan man med et enkelt billedsprog kommunikerer enten et logo eller et våbenskjold/bomærke.

Praktisk øvelse: Skab et piktogram til skolens toiletter med blik for nuværende og kommende elever.

Kreditering: Inge Knudstrup Thøgersen, Herning HF & VUC.

Opsamling

Afslut med en lille seance, hvor eleverne parvist taler sammen om, hvilke ligheder og forskelle de ser i forhold til faget i folkeskolen. Følg op med en opsamling i plenum med fokus på fagenes veksling mellem teori og praksis.

 

Kreditering

Lise Yde, Herning HF & VUC, i samarbejde med CFU.

 

 

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.