Eksempel fra praksis

Case: Biblioteker og læselyst

Her kan du læse om mulighederne for eksternt samarbejde med de danske folkebiblioteker. 

De danske folkebiblioteker skal fremme viden og være rammen for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet for alle borgere.

At etablere et samarbejde med det lokale bibliotek i kommunikation/it rummer derfor gode muligheder for, at eleverne får indblik i det lokale kulturliv tæt på gymnasiet og på egen hånd besøger biblioteket.

Biblioteker og læselyst: Læring

Samarbejdet er i sig selv studieforberedende og særligt i forbindelse med de store skriftlige opgaver er det en fordel, at eleverne tidligt opdager bibliotekets muligheder for hjælp i forhold til fx informationssøgning.

Derudover har samarbejdet også en dannende funktion i forhold til fokus på læselyst og læseudfordringer blandt børn og unge. Samarbejdets fokus på læsning kan være med til at smitte af på elevernes egen motivation for at læse mere og dermed understøtte gymnasieuddannelsens fokus på læsning.

Baggrund for casen

Den seneste læseundersøgelse fra PIRLS, maj 2023 peger på, at danske børn læser dårligere end tidligere og at gruppen af usikre læsere er vokset siden sidste undersøgelse i 2015.

Læseundersøgelsen viser også, at danske elevers læseglæde er faldet signifikant.

Kommunikationsproblem

Hvordan kan man ved hjælp af en kommunikationskampagne skabe læselyst hos børn og unge i x-kommune?

Tag kontakt til børn- ungdomskulturformidleren på dit lokale bibliotek og aftal et samarbejde.

Start fx med et oplæg fra børne-ungdomskulturformidleren, som introducerer til kommunikationsproblemet.

Forundersøgelse med inddragelse af: seneste læseundersøgelser og kvalitative/kvantitative interviews med målgruppen.

Målgrupper

Forældre: Mange forældre vil gerne give deres børn læselyst og læseglæde, men finder det svært, hvordan man motiverer.

Børn og unge: Hvordan formidles den gode historie om glæde ved læsning?

 

Mulige kommunikationsprodukter

  • Kampagnestrategi med fokus på storytelling 
  • Plakater
  • Postkort
  • Flyers
  • Film til SoMe
  • Fx take over på sociale medier
  • Wayfinding kommunikationsprodukter
  • Guerilla marketingaktiviteter 
  • Kampagnewebsite

Keywords: oplevelseskommunikation, formidling, læsning, læselyst.

Videre læsning

  • Læseforeningen
  • Viden om læsning
  • DPU: PIRLS
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.