Artikel

Et klart mål og en tydelig proces støtter skolens skift af praksis

Ændring af praksis kræver kompetencer, tålmodighed, ildsjæle med mere. Men først kræver det en beslutning om at gøre det og samtidig præcisere, hvad der skal gøres af hvem, hvorfor og hvordan. Her finder du gode råd og redskaber, som kan støtte overblikket over processens vigtige detaljer, og som med fordel kan anvendes til at synliggøre vejen og målet for alle.

Ændring af praksis kræver kompetencer, tålmodighed, ildsjæle med mere. Men først kræver det en beslutning om at gøre det og samtidig præcisere, hvad der skal gøres af hvem, hvorfor og hvordan. Her finder du gode råd og redskaber, som kan støtte overblikket over processens vigtige detaljer, og som med fordel kan anvendes til at synliggøre vejen og målet for alle.

At lave en udviklingsplan giver fælles fokus og retning. Læringskonsulenterns indsats for tosprogede børn og elever samarbejder med skoler og kommuner om at udarbejde helhedsorienterede planer. Og tilbagemeldingen er, at det virker. Det ses blandt andet af evalueringen af kampagnen To sprog – én udfordring.

Også i det nuværende samarbejde med Tyve Samarbejdskommuner om løft af tosprogede elevers faglighed viser en baselinerapport, at de deltagende kommuner er godt på vej i forhold til at anvende forandringsteori som redskab til at udarbejde en udviklingsplan.

Effektive redskaber når I ønsker at ændre praksis

Til at samle overblikket finder du til højre på siden links til redskaber, der støtter processen og arbejdet med at nå i mål. Deres indhold og hvordan I med fordel kan bringe dem i spil, kan du læse om her:

Forandringsteorien hjælper med at definere de aktiviteter og indsatser, der er nødvendige for at opnå målene på skolen og i kommunen i forhold til tosprogsindsatsen. En forandringsteori kan bidrage med at fastsætte klare og målbare mål; give grundlag for systematisk vurdering og evaluering og skabe fælles forståelse for udgangspunkt og mål.

En milepælsplan deler udviklingsprojektet op i delelementer. Den sikrer således overskuelighed samt ansvarsplacering for den enkelte indsats. Ved at arbejde med milepæle skabes der en fælles forstået og et samarbejde om indsatserne; der skabes tempo og fremdrift, og der kommer fokus på opfølgning og tilpasning.

Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal se, høre, mærke på vejen mod målet. Hvad vil vi opnå med indsatsen; hvad er læringsmålene for de enkelte børn; hvordan skal det ske, hvordan vil vi dokumentere og evaluere, hvad lærer vi undervejs? En SMTTE kan bruges til at beskrive en afgrænset og konkret indsats eller eksperiment, som man ønsker at afprøve i processen med at udvikle og ændre praksis.

SMART-mål – skab målbar succes. Konkrete målsætninger giver et klart fokus, når skolen eller kommunen sammen eller hver især lægger strategi og handleplaner. At opstille SMART-mål er en god metode til at diskutere og definere klare mål for indsatser for tosprogede elever.

Skabelon til mødedagsordener. En velforberedt dagsorden er rammen om et effektivt møde, der kan sikre fremdrift i projektet. En god dagsorden fortæller endvidere, hvad formålet med det enkelte punkt er; skal der orienteres, besluttes, drøftes? Sørg for at mødedagsorden er planlagt og udsendt i god tid, så alle kan møde forberedte.

Fokus på opgaven er den bedste forudsætning for forandringer

At skoleledelsen går i front og skaber fokus på området er den bedste forudsætning for at ændre praksis og at få skabt en kultur på skolen, hvor det pædagogiske personale bruger hinanden som refleksionspartnere og udvikler sig sammen. 

Som skoleledelse skal I være med til at sikre, at DSA indtænkes i årsplaner, MUS/TUS, evalueringer, PR-møder og teamsamarbejde. Skoleledelsen skal tage ansvar, men naturligvis også uddelegere opgaver, så ejerskabet sikres og opgaverne løftes i flok.

 

Kompetenceudvikling af lærerne med positiv effekt på elevernes faglige resultater

Et stort new zealandsk metastudie (Hattie 2009) peger på, at der skal gøres en særlig indsats, hvis kompetenceudviklingen af lærerne skal udmønte sig i reelle ændringer og forbedringer af undervisningspraksis til fordel for eleverne. Hatties studier fremhæver blandt andet:

  • at lærerne skal engageres i læringsprocessen, så lærernes forståelse af og evner til at gennemføre de ønskede ændringer i undervisningen forbedres og forankres mest muligt
  • at efteruddannelse og opkvalificering, der involverer eksterne eksperter og udfordrer gængs praksis, er mere effektiv i forhold til at forbedre elevernes faglige progression, end kompetenceudvikling der gennemføres af personale internt på skolerne
  • at skoleledelsen skal understøtte og skabe rum for lærernes professionelle udvikling, herunder facilitere muligheder for, at lærerne kan samarbejde om og drøfte nye informationer, praksisser og redskaber
  • at lærerne skal have adgang til faglig sparring med ressourcepersoner, der besidder relevant ekspertise.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.